- Jeg giver ikke meget for det show

Gule Glen i det røde felt: SønderjyskE følte sig groft bortdømt i Parken, og ifølge træner Glen Riddersholm må sønderjyderne nu være i top 3 i ’table of forkerte kendelser, der går imod’

Fra Guld Glen til Gule Glen…

SønderjyskE-træner Glen Riddersholm var i det røde felt i Parken og fik endnu et gult kort til samlingen.

At Riddersholm var rasende godt et kvarter inde i kampen, var der dog ikke noget at sige til.

Dame N’Doye hamrede bolden ind i på Eggert Jónsson, dommer Peter Kjærsgaard vinkede i første omgang afværgende, men ændrede efter en kort tænkepause mening og pegede på pletten.

Hans ene linjedommer havde tilsyneladende set en hånd på bolden, som ikke mange andre kunne få øje på. 

Riddersholm spruttede på sidelinjen, og humøret blev ikke bedre, da han genså sekvensen på storskærmen.

Glen Riddersholm mener ikke, at dommerkendelserne er gået Sønderjyskes vej i denne sæson. Tværtimod. Foto: Jens Dresling
Glen Riddersholm mener ikke, at dommerkendelserne er gået Sønderjyskes vej i denne sæson. Tværtimod. Foto: Jens Dresling
 

Han fortsatte brokkeriet, efter Pep Biel havde scoret på straffesparksgaven, og fik sæsonens femte advarsel.

- Jeg er ikke Guld Glen mere, men Gule Glen. Der er åbenbart ikke plads til følelser på sidelinjen i dansk fodbold, og tre-fire af dem (de gule kort, red.) har været pinagtige.

- Nu har vi brug for at flage med kort, så folk kan sidde og hue og buhe. Jeg giver ikke meget for det show der, sagde SønderjyskE-træneren, der følte sig godt og grundigt bortdømt i 0-3-nederlaget.

SønderjyskE-spillerne havde meget svært ved at se det straffespark, som skaffede FCK føringen. Foto: Lars Poulsen
SønderjyskE-spillerne havde meget svært ved at se det straffespark, som skaffede FCK føringen. Foto: Lars Poulsen

SønderjyskE fik to straffespark dømt imod sig, og Riddersholm var lodret uenig i dem begge.

Særligt det første vakte stor opstandelse i SønderjyskE-lejren.

- Dommeren står i en ret gunstig position, så jeg tænker, ’hvem er det, der dømmer det?’. 

- Jeg får at vide, at det er hjælp udefra. Så er det klart, at det bliver ekstra tungt, lød det fra SønderjyskE-træneren, der ikke mener, at hans hold har været heldige med kendelserne i denne sæson:

- Vi har det med at lave en masse tabeller i moderne fodbold. Table of luck, table of det ene og table of det andet.

- Hvis man kigger på table of forkerte kendelser, der går imod, så tror jeg, at vi er en kandidat til top 3. 

- Dér kan jeg godt fornemme, at der er forskel på at være i en topklub, hvor tingene kommer lettere, og så være i SønderjyskE, hvor man skal arbejde ekstra hårdt for, at de små marginaler falder ud til ens forskel.

Glen Riddersholm afviste dog meget bestemt, at straffesparkene havde noget med at gøre, at kampen blev spillet i Parken.

SønderjyskE-træneren sagde flere gange, at han ikke ville være noget offer, og han fremhævede, at han tidligere har vundet i Parken og oplevet fremragende dommerpræstationer.

- Så jeg giver ikke meget for den kritik. Men når du er i en topklub, er der nogle elementer, der nogle gange tipper over til ens fordel.

- Jeg har prøvet begge ting, sagde Riddersholm, der roste sit holds præstation og evne til at tackle modgangen.

Point gav det dog ikke, og med tre nederlag på stribe er en plads i mesterskabsspillet pludselig langt væk. 

Lige nu er det kun i table of forkerte kendelser, der går imod, at Glen Riddersholms SønderjyskE er med i toppen...

--------- SPLIT ELEMENT ---------

SønderjyskE-kaptajn: Kun i Parken

- Den rammer mig i siden af maven. Der er ikke så meget mere at sige.

SønderjyskE-kaptajn Eggert Jónsson rystede på hovedet over det straffespark, som blev dømt imod ham. 

Han havde svært ved at forstå, hvorfor dommer Peter Kjærsgaard på anbefaling af sin linjedommer pegede på straffesparkspletten.

- Dommeren er i en bedre position end linjedommeren, og han skulle stole på sine egne øjne. Jeg føler, at det ikke ville været blevet dømt nogen andre steder end i Parken.

- Jeg føler, at dommeren ligesom bliver suget ind i atmosfæren og måske er intimideret over at være her, sagde den islandske kriger, der kaldte straffesparket i 2. halvleg for et tyndt af slagsen:

- Det er svært at sluge, men vi kan være stolte over os selv. Vi holdt hovedet højt og spillede en god udekamp i Parken.

Se også: Rasende Riddersholm: Dommergave til FCK

Foto: Uwe Anspach/Ritzau Scanpix Tysk fodbold - 3. nov. 2019 - kl. 21:00 Bombe i Bayern: Træner smidt på porten

Se også: Voldsomme billeder: Premier League-stjerne ramt af skrækskade

Nicklas Bendtners historie rummer dramatiske nedture og forsider af de forkerte grunde. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Råt for usødet: Så saftig bliver Bendtners bog

Det er slut med kejserlig løn i Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil Brøndbys dilemma: Kan tvinge Kaiser ud

152 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere