Sønderjyske er løbet ind i uventede problemer på sin trænerjagt.
For sølvvindernes jagt på en afløser for cheftræner Jakob Michelsen er blevet noget mere kompliceret end håbet i grænselandet.
Senest har Dansk Boldspil Union lukket døren for flirten med FC Helsingørs cheftræner Christian Lønstrup, der ikke har den fornødne pro-licens til at træne i Superligaen.
Førstevalget Thomas Frank valgte udfordringen i Brentford, og så er de følere, som er sendt af sted mod Allan Kuhn, afvist, så den løsning er også lukket - uden parterne har været i direkte kontakt.
Og det betyder Sønderjyske har tømt listen af topkandidater og står i noget af en knibe.
- Vi er stadig på udkig efter den rette løsning, og der bliver taget en beslutning om, hvem der træner holdet inden jul. Vi kan ikke være andet bekendt i forhold til spillere og den trænerstab, som bliver påvirket af det her, lover sportschef Hans Jørgen Haysen til Ekstra Bladet.
Han ønsker ikke at kommentere de emner, der indtil nu har været i spil, selv om Christian Lønstrup selv har været meget åbenmundet om sit kandidatur.
Men Sønderjyske-bossen har tidligere slået fast, at klubben foretrækker en dansk træner til at overtage for Jakob Michelsen.
Det begrænser kandidat-feltet til de 115 trænere, som har den krævede pro-licens.
Blandt dem befinder sig Jakob Michelsens højre hånd, Peter Enevoldsen, og han ligner mere og mere det oplagte valg som cheftræner i Sønderjyske - i hvert fald for foråret.
DBU forhindrer Superliga-klub i at hente drømme-erstatning
Jakob Michelsen: Jeg kommer tilbage til Superligaen
Sagde op i Brøndby og skifter til England: Det er mit drømmejob
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.