Kassen var gabende tom

Robert Platek har fået masser af kritik for sin overtagelse af SønderjyskE, men klubbens nye direktør bekræfter nu, at overtagelsen skete på et tidspunkt, hvor klubbens økonomi var kraftigt udfordret

Seks påstande til Jonas Lygaard

Jonas Lygaard er blevet ansat til at føre Robert Plateks vision for SønderjyskE ud i livet.

Han starter op ad bakke i en klub, som støt og roligt har fundet sin position i dansk topfodbold, men nu står foran et ukendt kapitel efter Platek overtog klubben for et år siden.

En vis skepsis har mødt de nye ejere, men den skepsis handler nok også om, at det ikke er bredt kendt, hvor alvorlig den økonomiske situation var i klubben.

Som Ekstra Bladet forstår det, så var salget dikteret af klubbens største økonomiske støtter, der ikke ville finansiere årlige underskud tæt på ti mio. kr., som var blevet fortællingen de senere år.

Familien flyttede hjem til Danmark i forbindelse med corona-nedlukningen og Jonas Lygaard begyndte at se efter jobs i Danmark. Foto: Anders Bruhus
Familien flyttede hjem til Danmark i forbindelse med corona-nedlukningen og Jonas Lygaard begyndte at se efter jobs i Danmark. Foto: Anders Bruhus

- Hvis Platek ikke var gået ind i Sønderjyske var der så en risiko for, at det var endt med en neddroslet version af Sønderjyske-projektet? Eller kunne det være sket, at klubben slet ikke var der mere?

- Jeg var ikke involveret på det tidspunkt, men når en virksomhed står ved en skillevej, så kan man vælge at udvide eller man kan skalere ned, fordi der ikke er risikovillig kapital nok til at udfordre det marked, man er i, indleder Jonas Lygaard.

- Den danske Superliga bliver mere og mere konkurrencedygtige. Der bliver investeret meget. Der bliver bedre trupper, bedre forhold og bedre kvalitet.

I løbet af sin første tid i SønderjyskE har Jonas Lygaard boet på et værelse på otte kvadratmeter på klubbens akademi. Foto: Anders Brohus
I løbet af sin første tid i SønderjyskE har Jonas Lygaard boet på et værelse på otte kvadratmeter på klubbens akademi. Foto: Anders Brohus

- Vil man være med, så kræver det risikovillig kapital, fastslår han.

- Var man klar til det på det tidspunkt i Sønderjylland, og var de tidligere ejere klar til det?

- Det kan jeg jo ikke udtale mig om, men var man ikke klar til det, var der en kæmperisiko for, at det her projekt havde været anderledes i dag.

- Vil du ikke investere i det, har du ikke mulighed for at konkurrere på lønninger. Der kan ikke løftes faciliteter, forbedre staben og gøre entertainment bedre, så der kommer flere på stadion.

- Så vil du stille og roligt blive overhalet, konstaterer Jonas Lygaard.

SønderjyskE var blevet tvunget til at bremse kraftigt op og iværksætte en spareplan, hvis ikke Robert Platek var dukket op. Foto: Anders Brohus
SønderjyskE var blevet tvunget til at bremse kraftigt op og iværksætte en spareplan, hvis ikke Robert Platek var dukket op. Foto: Anders Brohus

- Når spørgsmålet er, om der var en risiko dengang, så er svaret JA.

- Havde klubben ikke fået kapitalen – enten fra de tidligere ejere eller en ny investor, så var det blevet et valg, om man skulle opgive et landsdelsprojekt opbygget gennem mange år.

- Der valgte man det rigtige og gik med en investor, som var parat til at tage det til næste niveau og løfte det hele, mener Jonas Lygaard.

- Man kunne da godt have taget risikoen og satset på at drive klubben på nogle stærke værdier. Men der vil en klub dø, hvis man kun har stærke værdier.

SønderjyskE fik en tiltrængt sejr i bunden, da Brøndby blev slået sidste weekend. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
SønderjyskE fik en tiltrængt sejr i bunden, da Brøndby blev slået sidste weekend. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det kan godt være at arbejdsomhed er en del af vores værdisæt… men du kan være nok så arbejdsom, hvis du ikke har kvaliteten og de rette folk til at udvide, fastslår SønderjyskEs nye stærke mand.

- Hvornår er det rigtige tidspunkt at slippe noget, som man har bygget op? Der valgte man at sælge fodbolddelen fra for at det kunne vokse.

- Det var det rigtige valg og den rigtige ejer, fordi han har en sund tilgang til at udvikle fodbolden, mener Jonas Lygaard.