Transfervinduet er lukket, men det betyder ikke, at det er slut med nye spillere i Superligaen.
Sønderjyske ventes nemlig inden for de kommende dage at tilføje yderligere to navne til truppen.
Som bebudet efter afskeden med reservekeeper Reice Charles-Cook har klubben brug for endnu en målmand til truppen.
Den 27-årige Nikola Mirkovic fik mulighed for at vise sig frem på klubbens træningslejr i Tyrkiet, hvor han fik 45 minutter i testkampen mod Vozdovac.
Den høje målmand efterlod et stærkt indtryk, og det munder nu ud i en aftale med klubben.
Nikola Mirkovic har senest spillet for græske Atromitos, men den aftale er blevet revet over i vinterens løb, hvilket betyder, at serberen står frit til at finde en ny klub.
På træningslejren i Tyrkiet fik også angriberen Senad Jarovic muligheden for at vise sig frem i et par kampe. Han efterlod også et godt indtryk, og Sønderjyske er lige nu i forhandlinger om en aftale. Endnu er det for tidligt at slå fast, at Jarovic bliver Sønderjyske-spiller, men meldingerne fra Sønderjyske går på positiv dialog.
Konens skrækkelige oplevelse: Kæmpede for sin mands liv
Dansk landsholdsspiller fortsætter målstimen
Blev trampet i hovedet til ukendelighed: Nu blander konen sig