Sikke en kamp! Komisk selvmål og matchvinder

Christian 'Greko' Jakobsen scorede i 1. halvleg i begge ender, da SønderjyskE slog FC Helsingør 2-1 på kunstgræsset i Farum

Christian 'Greko' Jakobsen scorede både for SønderjyskE og Helsingør i Farum. Foto: Lars Poulsen
Christian 'Greko' Jakobsen scorede både for SønderjyskE og Helsingør i Farum. Foto: Lars Poulsen

FARUM (Ekstra Bladet): Først rystede han på hovedet af sig selv, så jublede han over egne evner.

SønderjyskEs Christian ’Greko’ Jakobsen havde en bemærkelsesværdig eftermiddag i Farum, da sønderjyderne vandt søndagens tidlige Superliga-kamp 2-1 over bundproppen FC Helsingør.

Den tidligere Brøndby-spiller udlignede først for Helsingør med et komisk selvmål, men tog revanche kort efter og satte bolden i nettet i den rigtige ende.

Dermed kom SønderjyskE ud af det resultatmæssige dødvande, som de har befundet sig i. Efter en 0-0’er og to gange 0-1 fik de endelig scoret igen og fik også tre tiltrængte, men ikke helt fortjente point.

Sådan ser man ud, når man lige har lavet et komisk selvmål. Foto: Lars Møller/Scanpix 2018
Sådan ser man ud, når man lige har lavet et komisk selvmål. Foto: Lars Møller/Scanpix 2018

Helsingør startede opgøret klart bedst og virkede til at havre det langt bedre på kunstgræsset på den midlertidige hjemmebane end SønderjyskE.

Det var bundproppen, der kombinerede og angreb, og allerede i 2. minut var Matheus Leira tæt på en føringstræffer, men hans forsøg havnede lige nøjagtig på den forkerte side at stolpen.

SønderjyskE satsede primært på omstillinger og bolde i dybden til Mikael Uhre. Den taktik virkede ikke ret godt, men alligevel kom sønderjyderne - noget ufortjent - foran efter et kvarter.

Første gang SønderjyskE var på besøg i den anden ende af banen, glemte Helsingør igen at dække op ved et hjørnespark, og det udnyttede Anders Egholm til at heade gæsterne foran.

Det slog dog ikke Helsingør ud, og med god hjælp fra SønderjyskE udlignede de efter tyve minutter, da Frederik Bay slog et indlæg ind i feltet.

Det virkede ganske ufarligt, men Christian ’Greko’ Jakobsen satte helt upresset indersiden på og passerede en overrasket Sebastian Mielitz.

Havde det været i den anden ende, havde man sagt ’godt sparket ind, Greko’, men her var der ikke så meget andet at gøre end at ryste på hovedet.

Hvad den tidligere Brøndby-spiller også gjorde…

Ti minutter senere smilede han dog stort. Mikkel Bruhn kom skidt ud til Simon Poulsens indlæg og ved bagerste stolpe dukkede ’Greko’ op og satte bolden lige så sikkert i nettet som tidligere i halvlegen.

Christian 'Greko' Jakobsen scorer i den rigtige ende. Foto: Lars Poulsen
Christian 'Greko' Jakobsen scorer i den rigtige ende. Foto: Lars Poulsen

FC Helsingør havde store problemer i luften, og Kees Luijckx var tæt på at gøre det til 3-1 lige inden pausen, men hollænderens hovedstød endte i nettaget.

I den anden ende var Helsingør også tæt på i slutningen af 1. halvleg, da Matheus Leiria headede mod mål. Forsøget sneg sig dog forbi, og SønderjyskE kunne gå til pause med en 2-1-føring.

Også i 2. halvleg var FC Helsingør i lange perioder i teten og var meget tæt på en udligning, da Leiria snurrede godt rundt i feltet og fik afsluttet.

Mielitz var passeret i SønderjyskE-målet, men brasilianerens forsøg prellede af på overliggeren.

Simon Kroon havde kort efter hånd på bolden i eget felt, men dommer Jakob Kehlet vinkede afværgende.

Det var hundekoldt i Farum, men nogle Helsingør-tilhængere fejrede Grekos selvmål med at smide trøjerne. Foto: Lars Poulsen
Det var hundekoldt i Farum, men nogle Helsingør-tilhængere fejrede Grekos selvmål med at smide trøjerne. Foto: Lars Poulsen

Mere fik de 779 frysende tilskuere i Farum ikke. Det blev til en smal SønderjyskE-sejr i en kamp, hvor Christian ’Greko’ gik fra skurk til matchvinder.

SE ALLE MÅL FRA KAMPEN I KLIPPET ØVERST

Se også: DBU bruger kassen - sender alle mand til VM

Se også: Kæmpe tragedie: 31-årig Serie A-anfører er død

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere