SønderjyskE har flere indkøb på vej

Hans Jørgen Haysen, der er sportschef i SønderjyskE, har store forventninger til Victor Ekani, men klubben er ikke færdig på transfermarkedet denne sommer. Nogle skal helt sikkert ud, og måske skal flere ind

Fredag formiddag i Haderslev. Hans Jørgen Haysen står på træningsbanerne og ser SønderjyskE-holdet løbe og råbe sig igennem en af de sidste træninger, inden holdet begynder Superliga-sæsonen i Parken på søndag.

Inde på træningsbanen ser han for mange spillere. Slet og ret. Efter købet af camerounske Victor Ekani er der nu 28 spillere i SønderjyskE's førsteholdstrup, og det bliver Haysen nødt til at skære ned på.

Derfor garanterer han nærmest, at vi ikke er færdige med at se klubben boltre sig på transfermarkedet denne sommer.

- Vi har aldrig haft så mange på holdkortet som nu. Hvis vi tæller sammen, er der 28. Så har vi skrevet med Søren (Frederiksen i Viborg FF, red.) fra vinter, så han er nummer 29. Vi skal se, hvem der er langt fra spilletid, for nogle skal måske finde noget andet, siger sportschefen til tipsbladet.dk.

- Det kan også åbne for noget den anden vej. Det (Ekani-købet, red.) er kke det sidste, vi har set fra SønderjyskE i det her transfervindue.

Så er der skal måske nogle ind og helt sikkert nogle ud?

- Ja, det er planen.

SønderjyskE har flere nye spillere på vej. Foto: Asbjørn Sand
SønderjyskE har flere nye spillere på vej. Foto: Asbjørn Sand
 

20-årige Victor Ekani blev fredag formiddag præsenteret som ny SønderjyskE-mand, efter han i maj imponerede på en 14 dage lang prøvetræning. Han fik også sin arbejdstilladelse i Danmark tidligere på dagen, så han berettiget til at spille i premieren på søndag.

Klar er han imidlertid ikke. For Ekani har ikke trænet og spillet ordentligt den seneste tid, så Hans Jørgen Haysen forventer, at vi skal vente lidt med at se ham i kamp for SønderjyskE.

- Han ville godt kunne spille, men det kommer han ikke til. Han har lidt et efterslæb. Siden han var her til prøvetræning (i maj, red.) har han trænet med dernede, men han har også siddet i et par uger i Nigeria og ventet på visum, så han kunne komme ind i EU og Danmark, fortæller sportschefen.

- Han er generelt set en future boy, og han har også været inde omkring U20-landsholdet. Cameroun er et stort land med stolte traditioner i Africa Cup of Nations og andre resultater. Vi forventer os rigtig meget af Ekani, men vi skal have tålmodighed med ham.

Midtbanemanden fra Cameroun kommer dog ikke til Haderslev som ren og skær udviklingsspiller. Han kan sagtens komme i spil i løbet af efteråret.

- Da han var til prøvetræning, spillede han med i et par reserveligakampe, og jeg synes, at han i hvert fald var på niveau med de andre, der var med. Det betyder noget, når han kommer i form om et par uger eller tre eller en måned. Vi spiller med dem, der er bedst på dagen. Er det Victor Ekani, så spiller han, siger Hans Jørgen Haysen.

Superligastatus: Så stærke er klubberne - og her skal de handle

32-årig spiller død: Dansk EM-modstander i chok

Chok-skifte spøger: Totti kan kopiere Laudrup

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt