SønderjyskE sensationelt tophold

Forrygende sønderjyder ydmyger OB, der i Haderslev blev banket med 4-0

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Vi ligger nummer et. Vi ligger nummer et, sang jublende glade tilskuere, mens trommeslageren konstant hamrede løs på sit medbragte instrument. Allerede efter 25 minutters spil begyndte festen på Sydbank Park.

Og den holdt altså hele vejen hjem. SønderjyskE kan – i hvert fald for et par dage – i kraft af 4-0-sejren over rystende svage OB højest overraskende nyde rollen som Superliga-duks, fordi holdet har en målscore, der er bedre end FC Københavns.

Men absolut ikke ufortjent, når man ser på den stribe af flotte af stabile præstationer som de lyseblå har leveret hidtil i sæsonen.

I dysten mod fynboerne blev man hjulpet rigtig godt på vej af en elendig OB-målmand, Maksym Koval.

FC København skal ikke frigive Andreas Cornelius til OL næste sommer. Det er nu op til en forhandling, om DBU og FCK kan blive enige. Ikke meget tyder på, at FCK vil afgive spillere til OL. (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 22. sep. 2015 - kl. 14:26 Afsløring: OL-bombe kan ramme danske spillere

Den nyerhvervede ukrainer havde en aften, som han garanteret meget gerne vil glemme hurtigst muligt. Et gigantdrop og involvering i to andre scoringer var den vare, som han leverede for øjnene af de 5052 tilskuere.

Og sådanne gaver forærer man ikke til SønderjyskE, der under den ny træner Jakob Michelsen er blevet udviklet spillemæssigt.

Først lavede Nicolaj Madsen en kongekasse – i form af en behersket venstrebensflugter, da uheldige Koval boksede bolden ud til ham.

Midt i halvlegen scorede Johan Absolonsen så det mål til 2-0, der sendte sønderjyderne op på 1. pladsen. Og det gjorde han, fordi Koval tabte bolden, så den havnede lige til affyring fra den rutinerede SønderjyskE-spillers venstreben.

Se droppet her:

1. halvlegs scoringsfest – hvilket var ensbetydende med et OB sammenbrud igen som i Esbjerg for et par uger siden – blev sluttet af Marc Pedersen, der, trods omgivet af fire fynske spillere – kunne skovle bolden i nettet efter halvklaring fra Koval.

Det startede ellers ikke så godt for SønderjyskE, der allerede efter to minutter blev ramt af et ærgerligt uheld og tvunget til udskiftning.

I et solouheld faldt talentfulde Troels Kløve så uheldigt, at han beskadigede sit ene knæ. Sandsynligvis er det menisken, der har fået et tryk, lød meldingen fra SønderjyskE-lejren, men ingen ville binde an med en spådom om, hvor lang tids pause det kommer til at koste ham.

Se også: Brøndbys-superdebutant: Jeg bliver først god til foråret

I stedet kom Andreas Oggesen ind på højrekanten af den midtbane, der centralt havde tre af kampens mest dominerende spillere - Janus Drachmann, Adama Guira og Nicolaj Madsen.

De var både arbejdsomme og kreative på det generelt velfungerende hjemmehold, der i en 2. halvleg på lavere blus ikke havde besvær med at holde de svage gæster fra scoringer.

Og i slutfasen kunne Thomas Dalgaard så øge til slutfacit og sammen med holdkammeraterne lidt senere fortjent blive klappet taktfast fra banen.

24 kommentarer
Vis kommentarer