Sønderjyskes træner ude før sølvslag: Baby er på vej

Sønderjyskes cheftræner, Jakob Michelsen, dropper sit holds kamp mod Randers FC, da hans kone er ved at føde

Jakob Michelsen står ikke på sidelinjen mod Randers, da den succesfulde cheftræners kone er ved at føde. (Foto: Anders Brohus)
Jakob Michelsen står ikke på sidelinjen mod Randers, da den succesfulde cheftræners kone er ved at føde. (Foto: Anders Brohus)

Sønderjyske jagter i øjeblikket sølvmedaljer i Alka Superligaen, og torsdag aften gælder det opgøret hjemme mod Randers FC.

Her får Sønderjyske dog ikke assistance af klubbens cheftræner, Jakob Michelsen. Det er dog lykkelige omstændigheder, der holder Michelsen midlertidigt væk fra medaljekampen i den bedste række.

Jakob Michelsens kone er nemlig i gang med at føde parrets barn, skriver Jydske Vestkysten.

Marin Skender lignende en mand med flydende Kærgården på handskerne i en situation mod OB fredag aften. Se hans vanvittige drop. (Foto: Screenshot TV3 Sport) Superligaen Kæmpe koks: SønderjykE-keeper med årets drop

Det bliver i stedet assistenttræner Peter Enevoldsen, der skal styre slagets gang torsdag aften mod Randers FC.

Sønderjyske ligger inden næstsidste runde på andenpladsen med 58 point - tre mere end FC Midtjylland, der gæster AaB.

Alle seks opgør i Superligaen begynder klokken 20.00.

. (Foto: Rune Aarestrup) Superligaen 'Vi skaber fodboldfeber i Sønderjylland'

Per Mortensen styrer capo-tårnet på halvtid i samarbejde med den ca. dobbelt så gamle Stefan Jürgensen, der kom til at danse faretruende samba for nylig. (Foto: Christer Holte) Sport - Vi ligge' nomme to, vi ligge' nomme to

1 kommentar
Vis kommentarer