Superliga-spillere kaldt til samtale efter kritisk artikel

SønderjyskE's spillere måtte en efter en til personlig samtale med sportschefen, efter Ekstra Bladets historie om uro i truppen

Simon Poulsen og SønderjyskE-kollegaerne har mandag kunne læse om intern uro i Ekstra Bladet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Simon Poulsen og SønderjyskE-kollegaerne har mandag kunne læse om intern uro i Ekstra Bladet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet kan mandag fortælle historien om uro i spillertruppen i superligaklubben SønderjyskE.

Spillerne er ifølge avisens oplysninger utilfredse med cheftræner Claus Nørgaard, hvilket er kommet til udtryk ved flere lejligheder.

Det har mandag afstedkommet en anderledes agenda i klubben, skriver Jydske Vestkysten.

En for en bliver spillerne taget ind til samtale på sportschef Hans Jørgen Haysens kontor.

Truppen er igennem to træningspas. Et formiddag og et eftermiddag. Formiddagens træning foregår i styrkelokalet, hvilket gør det let for ledelsen at tage spillerne til en snak med kort varsel.

Ekstra Bladets forside mandag.
Ekstra Bladets forside mandag.
 

Avisen skriver det ikke, og det er ikke meldt ud fra klubben, hvorfor man kun kan gisne om den egentlige årsag til møderne – samt ordlyden på møderne.

Men det er nok ikke usandsynligt, at kilden til Ekstra Bladets oplysninger skal findes – og at der skal fyres et par udråbstegn af, hvis vedkommende melder sig.

Hans Jørgen Haysen har til Ekstra Bladet afvist at kende til det billede, avisen maler af stemningen i truppen.

- Dét billede kan jeg slet ikke genkende. Vi har en trup med mange ambitiøse spillere, der har en enorm vindermentalitet, som vi ynder at dyrke og udvikle, og hos os er der plads til at byde ind med holdninger og ideer, så længe de er konstruktive og til holdets og klubbens bedste. Så er det selvfølgelig ikke alt, vi er enige om, men du skal have lov at give din mening til kende, siger han.

Foto: René Schütze Sport og Spil Topdommer fik hjernetumor og kæresten kræft: Nu er de begge helbredt

Se også: Sønderjyske slap nådigt: Det lugtede af rødt

Se også: For god til FCN: 'Kom nu væk, Hjulmand!'

Awer Mabil har haft en lang vej til den succes, han oplever nu i FC Midtjylland. Mabil voksede op i barske omgivelser i en flygtningelejr i Kenya. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Superliga-stjernens uhyggelige barndom: Voksede op med sult, vold og drab

Se også: Forhandlingerne gået i stå: Kan miste stortalent uden at få en krone

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere