Superliga-spillerne holdt i mørke: Hørte om chok-stop på tv

Claus Nørgaard buldrede ud med sin beslutning om at stoppe i Sønderjyske uden at informere sine spillere først

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Sønderjyske lukkede 2018 på symbolsk facon. Ved at stjæle al opmærksomhed grundet begivenheder uden for banen.

Denne gang var det så ikke beskyldninger om at tabe en kamp med vilje, der tog opmærksomheden.

På den tredje søndag i advent skyldtes de flakkende øjne i Sønderjyske-lejren i stedet cheftræner Claus Nørgaard.

- Jeg har haft to gode år i Sønderjyske, men jeg har lyst til at prøve noget nyt, når min aftale udløber, sagde Claus Nørgaard for rullende kameraer.

I omklædningsrummet sad 14 slukørede og nedtrykte Sønderjyske-spillere efter 3-0 nederlaget til FCK, uden at have bare en anelse om, hvad der udspandt sig mindre end 20 meter væk.

For Claus Nørgaard lod sine spillere i total uvidenhed om det, der var undervejs.

Claus Nørgaard fortalte ikke sine spillere om sin beslutning om at stoppe, inden han meddelte sin beslutning på direkte tv. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Nørgaard fortalte ikke sine spillere om sin beslutning om at stoppe, inden han meddelte sin beslutning på direkte tv. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Flere kilder i Sønderjyske-lejren bekræfter over for Ekstra Bladet, at Claus Nørgaard ikke fortalte sine spillere om sin beslutning, inden han gik ud på live tv og detonerede nyheden.

Ekstra Bladet afslørede i efterårets løb et anstrengt forhold mellem Sønderjyske-træneren og spillertruppen. Den historie søgte klubben i en officiel nyhed at holde i strakt arm ved at få truppen til at give sin fulde opbakning til cheftræneren.

Den kærlighed følte Claus Nørgaard sig ikke kaldet til at gengælde over sin spillertrup ved at informere dem, inden han gik offentligt ud.

Efter planen skulle Claus Nørgaard mandag sætte sig ned med sportschef Hans Jørgen Haysen for at diskutere fremtiden.

Den snak er stadig på programmet, men indholdet er nu af en anden karaktér.

Sønderjyske lukkede efteråret med fem kampe i træk uden sejr i Superligaen. Klubben ligger med 22 point med en utryg afstand til bunden, og derfor virker det uholdbart for Sønderjyske at gå ind til foråret med en træner, der ikke har bundet sin langsigtede fremtid til klubben.

Robert Skov var med tre scoringer kampens store profil. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Robert Skov var med tre scoringer kampens store profil. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Sportschef Hans Jørgen Haysen ville ikke efter kampen stille Nørgaard en fyreseddel i udsigt, men han kom tæt på.

- Vi vurderer tingene internt i morgen (mandag, red.), men jeg har naturligvis mine tanker og holdninger til det, der foregår. Men når det kommer til stykket, så har vi jo stadig en kontrakt med Claus Nørgaard frem til sommer, sagde Haysen og afslørede, at det var Nørgaard selv der ønskede at melde nyheden om sit forstående exit ud.

- Han sagde til mig i går (lørdag, red.), hvordan tingene var, og han ville gerne selv melde tingene ud. Om jeg så synes, det var det rigtige eller ej, har jeg i det mindste givet ham den kredit, at hvis det var det, der betød meget for ham, så var det dét, vi gjorde, sagde Haysen efter meldingen og kaldte efterårets pointhøst for utilfredsstillende.

Claus Nørgaard gav efter kampen udtryk for, at hans beslutning om at lukke døren for Sønderjyske skyldtes, at han i efterårets løb har fået henvendelser fra anden side. Nørgaard har tidligere været assistent i Brøndby lige som han har været landstræner for flere u-landshold.

Se også: Drama efter slutfløjt - Superliga-træner siger stop

Se også: Hvilket juleshow - FCK'er scorer historisk hattrick

Se også: Tøffes Superliga-dom: Fire trænere kan hurtigt være på vippen

Søren Frederiksen og de øvrige uvidende  Sønderjyske-spillere fik trænerens beslutning om at stoppe serveret på tv. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Søren Frederiksen og de øvrige uvidende Sønderjyske-spillere fik trænerens beslutning om at stoppe serveret på tv. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

1 af 2 Søren Frederiksen og de øvrige uvidende Sønderjyske-spillere fik trænerens beslutning om at stoppe serveret på tv. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 2 
32 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere