Thygesen får debut fra start

Hobros anden nyerhvervelse Mikkel Beckmann må til gengæld starte på bænken

(Foto: Hobro)
(Foto: Hobro)

HADERSLEV (Ekstra Bladet) Den tidligere Brøndby-spiller  Mikkel Thygesen er som ventet med i startopstillingen hos Hobro, når oprykkerne starter forårets pointjagt med dysten mod SønderjyskE på udebane.

Thygesen er hentet til det jyske som forstærkning - blandt andet for at opveje den dynamik, som er røget ud af holdet med salget af Emil Bergreen til den tyske 2. ligaklub, Eintracht Braunschweig.

Og det samme er den tidligere landsholdsspiller Mikkel Beckmann, der senest har været i Elfsborg.

Men han er dog henvist til en startplads på bænken i premierekampen, hvor hjemmeholdet er uden den karantæneramte anfører Niels Lodberg.

Der bliver fra start debut til den islandske nyerhvervelse, Baldur Sigurdsson, som skal udfylde pladsen som højre back i stedet for Hallgrimur Jonasson, der er skiftet til OB.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere