Udrensning i Superligaklub: Seks spillere får kniven

SønderjyskE gør klar til at sige farvel til en håndfuld spillere - den første transfer er meget tæt på

SønderjydskEs trup er for stor og derfor skal resten af vinterens transfervindue bruges på at skille sig af med nogle spillere. Foto: Claus Bonnerup
SønderjydskEs trup er for stor og derfor skal resten af vinterens transfervindue bruges på at skille sig af med nogle spillere. Foto: Claus Bonnerup

I morgen sætter SønderjyskE-spillerne sig i flyveren til Tyrkiet, hvor holdet skal være i træningslejr i Belek i en uge. Det er dog langtfra alle truppens medlemmer, der behøver pakke solbrillerne og fodboldstøvlerne.

SønderjyskE har en førsteholdstrup på 30 spillere, og målet har hele tiden været at få barberet den ned i dette transfervindue. Den mission er indtil videre ikke gået som håbet. Faktisk er truppen kun blevet større af Simon Kroon og Søren Frederiksens ankomster.

Arbejdet med trimmeren fortsætter resten af vinduet, og derfor kommer en god håndfuld SønderjyskE-spillere ikke med til Belek.

- Vi tager 24 på træningslejr, og det vil sige, at seks spillere bliver hjemme. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er sådan, men det beror på en sportslig vurdering, og sådan er det i fodboldens verden, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Vi arbejder stadig på at få nogle spillere ud, og det drejer sig selvfølgelig primært om de spillere, der er længst væk fra holdet. Jeg vil sige, at vi er oppe på tre-fire spillere, vi har for meget, og som vi gerne skal have fundet en løsning på.

Sportschefen fortæller, at den første transfer allerede er meget tæt på at falde på plads.

- Vi er meget tæt på at leje en af vores unge spillere ud. Det burde falde på plads meget snart, siger Hans Jørgen Haysen..

Tredjekeeper Patrick Born er den eneste spiller, der har forladt SønderjyskE i dette transfervindue. Han har valgt at stoppe karrieren.

Se også: FC Nordsjælland sender ung forsvarsspiller på leje
Se også: Brøndby-profil: Giga-skuffelse hvis ikke FCM vinder guld
AGF har vundet fem af 19 kampe i efteråret. Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen Sport og Spil Superligaen: Sådan handler AGF, Sønderjyske og Hobro i transfervinduet

8 kommentarer
Vis kommentarer