Vanvittig ydmygelse: - Hvad fanden skal jeg sige?

SønderjyskE-lejren lagde sig fladt ned, efter de fik enorme tæsk på eget græs

0-6.

De pinlige tenniscifre lyste på måltavlen i Haderslev.

Hjemmeholdet SønderjyskE var blevet udspillet af oprykkeren Silkeborg søndag aften.

- Jeg kan ikke stå her og sige noget rigtig godt. Jeg lægger mig fladt ned og tager de hug, der skal komme. Ja, hvad fanden skal jeg sige? Det er sindssygt skuffende. Jeg er skuffet over os, siger Mads Albæk til TV3 Sport.

Se hele interviewet øverst.

Se alle seks mål her.

Anfører Marc Dal Hende undskyldte efter kampen.

- Det var en fodboldlektion. Vi falder fuldstændig sammen. Der har alligevel været en del lavpunkter i denne her sæson, men det må være det største.

Han forstår godt, at mange fans forlod stadionet efter en times spil.

- Fuld forståelse. Jeg kan kun undskylde på hele truppens vegne. Det er simpelthen ikke godt nok, fortalte han til TV3 Sport.

Hør mere fra Dal Hende her.

SønderjyskE har blot vundet to kampe i denne Superliga-sæson. Det er blevet til 1-0 hjemme mod bundproppen Vejle, og så vandt sønderjyderne også 1-0 hjemme mod Brøndby på et kludemål helt til sidst.

Med bare to sejre i 14 kampe ligger SønderjyskE næstsidst i Danmarks bedste række. Bedre går det i pokalturneringen. Her blev AGF slået på udebane i onsdags, og SønderjyskE er derfor klar til kvartfinalen, hvor Hvidovre venter.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter