Solgt til Tyskland

22-årige Gustav Marcussen skifter til tyske KFC Uerdingen, som spiller i 3. Bundesliga

Gustav Marcussen (til højre) fik debut for Lyngby i 2016 og har i alt spillet 84 kampe i Lyngby-trøjen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gustav Marcussen (til højre) fik debut for Lyngby i 2016 og har i alt spillet 84 kampe i Lyngby-trøjen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet har sikret sig rettighederne til Bodø/Glimts Europa League-møde med AC Milan. Med Ekstra Bladet+ kan du se kampen fra San Siro torsdag aften.

Lyngby sender offensivspilleren Gustav Marcussen til den tredjebedste tyske række.

Superligaklubben skriver på sin hjemmeside, at Marcussen skifter til KFC Uerdingen, som spiller i 3. Bundesliga.

- Skiftet til KFC Uerdingen og det projekt, de har gang i, er på mange måder det helt rigtige næste step for mig.

- Uerdingen har haft mig i kikkerten i noget tid, og ud fra de møder vi har haft, kan jeg mærke, at de tror på mig, og at jeg kan få en rolle i deres ambitiøse planer, siger han.

22-årige Gustav Marcussen fik debut for Lyngby i 2016. I alt er det blevet til 84 kampe og 7 mål i Lyngby-trøjen, ligesom det er blevet til en stribe kampe for diverse ungdomslandshold.

Ved at skifte til Uerdingen følger han i fodsporene på flere store danske fodboldspillere. Ifølge transfermarkt.com har seks danskere tidligere været på lønningslisten den tyske klub, heriblandt Brian Laudrup og Jan Heintze.

I 2019 var forsvarsspilleren Andreas Maxsø kortvarigt i klubben, men han skiftede hurtigt videre til Brøndby og nåede kun seks kampe i Tyskland.

2 kommentarer
Vis kommentarer