Ståle efter Brøndby-tæsk: - Ikke skyggen af krise!

FCK-lejren vil ikke tale om krise, selvom det kun er blevet til en sejr i de seneste fem kampe i Superligaen

Det var en flok slukørede FCK-spillere, der mandag løb på træningsbanen på Frederiksberg. Søndagens smertefulde nederlag på 1-3 til ærkerivalerne fra Brøndby sad stadig tungt i hovederne på spillerne.

Her var smilene ikke mange, og flere af spillerne skyndte sig ud på træningsbanen med god grund. I FCK-lejren vil de nemlig for alt i verden ikke tale om krise, selvom stemningen var trykket dagen derpå.

- Vi skal blive bedre, men der er ingen krise, siger FCK-manager, Ståle Solbakken, da Ekstra Bladet spørger ham ind til den kritiske situation.

Men det er vel bekymrende, at resultaterne ikke er der?

- Jo, det kan man godt sige, men jeg har været i den her situation hundrede gange i FCK, og vi kommer altid tilbage.

Ståle Solbakken er dog klar over, at det ikke har været godt nok rent spillemæssigt i den seneste tid. Derfor mener han også, holdet har meget at forbedre frem mod holdets næste kamp mod Esbjerg.

- Først og fremmest hvis du tager kampen i går (red. søndag), så giver vi Brøndby to mål, og selvom det var to gode kontraer, var vi selv uden om det.

Artiklen fortsætter under billedet:

- Vi er ikke i krise, siger Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen
- Vi er ikke i krise, siger Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen
 

- Så vi skal få en bedre relation efter de første 20-25 meter. Vi spiller os nemt frem de første 20-25 meter, men derefter skal vi være mere effektive og spille mere præcist, tempofyldt og med større fantasi. Vi skal spille med et mere direkte instinkt, lyder det fra FCK-manageren.

Det er blot blevet til to sejre i de seneste ni kampe på tværs af alle turneringer, mens der måtte straffesparkskonkurrence til for at sikre det videre avancement i pokalturneringen mod Hillerød fra 2. division.

Men heller ikke Andreas Bjelland køber præmissen om, at holdet skulle være i krise, selvom de dårlige resultater taler sit tydelige sprog.

Artiklen fortsætter under billedet:

Andreas Bjelland mener ikke, man skal lægge for meget i holdets manglende resultater. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Andreas Bjelland mener ikke, man skal lægge for meget i holdets manglende resultater. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
 

- Vi skal ikke begynde at male fanden på væggen. Jeg ved godt, at folk snakker om, at der er FC-Krise og alt muligt sjovt og ballade, men det synes jeg ikke, siger Andreas Bjelland.

Se højdepunkter fra derbyet:

- Det kommer jo an på, hvordan du definerer krise. Jeg bruger ikke ordet krise, for så snakker vi jo krig, men vi har en udfordring lige nu rent spillemæssigt og pointmæssigt, og der skal vi være bedre, er der ingen tvivl om. Det er selvfølgelig noget, som vi arbejder på i øjeblikket.

Hvor er det, du synes, I skal forbedre jer?

- Det er jo lidt over det hele. Jeg synes, vi mangler lidt af det udtryk, vi havde sidste år.

- Vi skal være bedre i Superligaen, og vi skal vinde nogle kampe, men du får mig ikke til at stå og sige, at vi er i krise. Der er helt sikkert noget at arbejde på, men der er ikke krise, og vi føler stadig, vi er det bedste hold i Danmark, lyder det fra FCK-profilen.

FCK indtager i øjeblikket andenpladsen i Superligaen med 25 point efter de første 12 kampe.

Se også: FCK-ollaps: Langt under standard

Kontrolløren måtte hjælpes ud af Brøndby Stadion. Foto: Lars Poulsen FC København - 7. okt. 2019 - kl. 09:29 Såret af egne på Brøndby Stadion: - Komplet idiotisk

Se også: Målforbandelse brudt: - Det har siddet i baghovedet

262 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere