Ståle skælder fans ud: Stå bag holdet!

FC København-managerens hold blev pebet til pause i kampen mod AaB. – Vældigt uretfærdigt, sagde Ståle Solbakken efter 4-2-sejren

Ståle Solbakken forstår ikke de FCK-fans, der piftede af deres helte efter 1. halvleg i dagens kamp mod AaB (Foto: Jakob Jørgensen)
Ståle Solbakken forstår ikke de FCK-fans, der piftede af deres helte efter 1. halvleg i dagens kamp mod AaB (Foto: Jakob Jørgensen)

PARKEN (Ekstra Bladet): Da dommer Jakob Kehlet fløjtede til pause, peb FCK-tilhængerne på endetribunen af deres helte.

Da Kehlet fløjtede opgøret mod AaB af en times tid senere, hyldede de deres helte…

FCK vendte 1-2 til 4-2 mod nordjyderne i Parken, og det fik humøret til at svinge fra minus til plus blandt de mest vokale FCK-tilhængere.

Der var dog ikke klapsalver fra manager Ståle Solbakken til de mest hardcore FCK-tilhængere. Nærmere en stille hovedrysten og en lille velment opsang efter kampen i nationalarenaen..

– Jeg synes, at det er vældigt uretfærdigt med den pibekoncert. Hvis de vil ha’ god, offensiv fodbold, så må de kunne tåle en personlig fejl eller to. Det var vældigt uretfærdigt.

– Hvis vi nu spiller dårligt eller ikke fighter, så … men den pibekoncert hører ingen steder hjemme, sagde Ståle Solbakken efter 4-2-sejren, der bremsede den resultatmæssige krise, som hans hold var havnet i.

Se også: Trods kæmpe drop: FCK vandt målfest

Se også: Se billederne: FCK-stjerne bæres fra banen

Landsholdsreserven Stephan Andersen satte ellers nordjyderne i gang med et kæmpe drop efter ti minutter, og det måtte den tidligere Brøndby-keeper så høre for i Parken.

– Og det hører heller ingen steder hjemme at buhe ad Stephan. Det letteste i verden er at stå og udpege syndebukke, men stå bag dit hold!, lød opfordringen fra Ståle Solbakken.

Se Stephan Andersen droppe, Peter Ankersen fejle og de øvrige mål i FCK's 4-2-sejr her:

79 kommentarer
Vis kommentarer