Stadionrekord i Helsingør: Men skarp AK47 nedlagde oprykkeren

Anders K. Jacobsen har allerede scoret flere gange i denne sæson end i hele sidste sæson. To gange var angriberen på pletten, da OB hentede en fortjent 2-0-sejr i Helsingør, hvor næsten 4000 tilskuere satte stadionrekord

Følg Superligaen

HELSINGØR (Ekstra Bladet): De fik en stadionrekord, en på opleveren, men hverken mål eller point.

Helsingør tabte sin første Superliga-kamp på hjemmebane til et velorganiseret OB-hold med en skarp Anders K. Jacobsen i front.

Den 27-årige angriber – med tilnavnet AK47 – kan to runder inde i den nye sæson kalde sig Superliga-topscorer, efter han scorede begge mål i sit holds fortjente 2-0-sejr over nyoprykkeren.

Det var Helsingørs første kamp i den bedste række siden 1937. Stadionet var det samme som dengang. Dog tilsat spritnye lysmaster, et lille tv-studie i hjørnet bygget af containere og stilladser til tv-kameraer og kommentator.

De ydmyge omgivelser dannede ramme om Superliga for første gang i historien (Foto: Jens Dresling)
De ydmyge omgivelser dannede ramme om Superliga for første gang i historien (Foto: Jens Dresling)
 

De mobile tribuner var ikke blevet klar til OB-kampen, men de arbejder hårdt på sagen i Helsingør, hvor håndværkerne har været i aktion til det sidste for at gøre landsholdets træningsbane nogenlunde klar til Superliga-bold.

Helsingør har traditionelt været en håndboldby, men fodboldfeberen har ramt Holger Danskes hjemmebane.

Regnen afskrækkede i hvert fald ikke de lokale. 3984 satte stadionrekord, og de stod tålmodigt i kø både for at komme ind og for at få en ristet og en kold Wiibroe.

Der var stuvende fuldt på de få siddepladser på den gamle trætribune og kamp ved banderne om at få en god ståplads.

På trænerbænken har Christian Lønstrup også kæmpet hårdt for at gøre sine deltidsspillere klar, og de startede godt.

Livlige André Riel fik kampens første store chance efter et kvarters tid, men støttebenet gled i skudøjeblikket, og forsøget røg forbi.

I den anden ende blev Niklas Helenius spillet fri af Casper Nielsen i 20. minut, men Søren Henriksen kastede sig frygtløst ned og fik tacklet OB-angriberen.

Efter en lidt nervøs stat satte fynboerne sig op opgøret, og midt i halvlegen måtte Andreas Holm på selve mållinjen sparke Helenius’ frisparksforsøg væk.

Det trak op til en scoring, og den kom i 24. minut.

Netop Andreas Holm gled og fik ikke stoppet Mathias Greve, der kunne spille Anders K. Jakobsen fri til en af karrierens lettere scoringer.

OB-jubel efter en scoring af Anders K. Jacobsen. 2-0 sejrede fynboerne i Helsingør. Foto: ritzau/Jens Dresling
OB-jubel efter en scoring af Anders K. Jacobsen. 2-0 sejrede fynboerne i Helsingør. Foto: ritzau/Jens Dresling
 

OB-angriberen var lidt senere i halvlegen tæt på at fordoble den fynske føring, men Mikkel Bruhn klarede i Helsingør-målet, og oprykkeren var kun bagud med en enkelt ved pausen.

Hjemmeholdet startede 2. halvleg optimistisk, men i 54. minut måtte rekordpublikummet i Helsingør konstatere, at det nok ikke ville blive til en overraskelse i denne omgang.

Ryan Johnson Laursen lagde bolden skråt tilbage i feltet til Anders K. Jacobsen, der via en Helsingør-fod scorede for anden gang.

Fynboen er nu på tre sæsonscoringer og har allerede lavet flere mål end i hele sidste sæson.

OB var helt tydeligt tilfredse med 2-0, og selv om Helsingør kæmpede tappert og havde et spillemæssigt overtag i den sidste halve time, var oprykkeren ikke i nærheden af at komme tilbage i opgøret.

De lokale fik for første gang set Superliga, men fik også set, at FC Helsingør skal lægge meget på, hvis de skal se dem vinde i den bedste række på det gamle stadion… 

Helsingør tabte også sæsonens anden kamp - hjemme mod OB, der sejrede 2-0 (Foto: Jens Dresling)
Helsingør tabte også sæsonens anden kamp - hjemme mod OB, der sejrede 2-0 (Foto: Jens Dresling)
 

Tøffe dybt imponeret: Den bedste præstation i 2017!

Rygte: PL-klub lurer på dansk bomber

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.