Annonce:
Annonce:

Stor kritik af Superliga-aftale

Tidligere topdommer Kenn Hansen forstår ikke, hvad cypriotiske dommere skal i Superligaen, da niveauet hos dem er væsentligt lavere end hos de danske dommere

Brøndby mødte Horsens i søndag. Nu skal Horsens i weekendens kamp have cypriotisk dommer, når modstanderen er Viborg. Foto: Jens Dresling.
Brøndby mødte Horsens i søndag. Nu skal Horsens i weekendens kamp have cypriotisk dommer, når modstanderen er Viborg. Foto: Jens Dresling.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Superligadommeren Morten Krogh skal i den kommende weekend dømme en topkamp i den cypriotiske liga, mens 27-årige Antoniou Menelaos kommer til Danmark for at styre fløjten i opgøret mellem Horsens og Viborg.

Og udvekslingsaftalen mellem danske og cypriotiske dommere vækker stor kritik fra en tidligere topdommer og en analytiker med en lang fortid som dommer i DBU-regi.

Kenn Hansen har svært ved at se, hvilken fordel det er for Superligaen at få cypriotiske dommere, da de befinder sig på et meget lavere niveau. Foto: Lars Poulsen.
Kenn Hansen har svært ved at se, hvilken fordel det er for Superligaen at få cypriotiske dommere, da de befinder sig på et meget lavere niveau. Foto: Lars Poulsen.

Den tidligere Superligadommer Kenn Hansen, der også dømte internationalt, er stærkt kritisk over for aftalen mellem de danske og cypriotiske dommere.

På det sociale medie Twitter skrev han:

’Det er seriøst helt off. Hvorfor laver man en udveksling med en nation, som er adskillige niveauer under os. Men okay, I synes altid danske dommere er dårlige – nu får I et nyt benchmark.'

Overfor Ekstra Bladet uddyber han sin kritik af aftalen:

- Helt objektivt kan man spørge sig selv, om cyprioter er dygtige nok til at dømme i Superligaen.

Annonce:

- Det generelle cypriotiske niveau hos dommerne ligger betydeligt under det, vi ser i den danske liga. Jeg kan simpelthen ikke se idéen med det her. Specielt kan jeg ikke se, hvad Superligaen kan få ud af det, siger Kenn Hansen og slår fast:

- Der er jo en årsag til, at danske dommere ikke bliver involveret i at dømme kampe i La Liga, som han meget ironisk konstaterer.

- Niveauet hos de cypriotiske dommere er meget lavere end hos dommerne i Danmark, siger Kenn Hansen. Foto: Jens Dresling
- Niveauet hos de cypriotiske dommere er meget lavere end hos dommerne i Danmark, siger Kenn Hansen. Foto: Jens Dresling

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Problematisk aftale

Benjamin Leander, der tidligere har dømt på eliteniveau, kalder Cypern for et uland dommermæssigt og bemærker, at det er et helt skævt match, at cyprioter skal dømme i Superligaen.

Han har skrevet en stærkt kritisk klumme hos Spilxperten om valget af cypriotiske dommere.

Her skriver han blandt andet:

’Det er rigtig fint, at Superligaen hjælper Cypern med at komme på fode igen rent dommermæssigt, men timingen er skrækkelig. Vi står midt i et af de mest spændende grundspil i nyere tid, hvor samtlige point er af kolossal vigtig betydning. Derfor kan det godt bekymre en anelse, at 27-årige Antoniou Menelaos skal dømme Horsens mod Viborg.'

Annonce:

Analytikeren og tidligere topdommer Benjamin Leander er stærkt kritisk overfor den aftale, som DBU har lavet med udveksling af cypriotiske dommere. Foto: Jakob Boserup.
Analytikeren og tidligere topdommer Benjamin Leander er stærkt kritisk overfor den aftale, som DBU har lavet med udveksling af cypriotiske dommere. Foto: Jakob Boserup.

'Menelaos er 27 år og har dømt i den bedste cypriotiske række i 18 måneder med 30 kampe. Indtil denne weekend har havde han ikke dømt storholdet fra APOEL på hjemmebane. Hans internationale erfaring beløber sig til dommerudvekling i den bedste kroatiske række,' skriver Benjamin Leander, der trækker billedet endnu skarpere op:

’Cyprioternes problem har været enorm mangel på dommere og et højt korruptionsniveau i landets bedste række, hvor 67 procent af de adspurgte spillere i First Division i 2017 svarede ja til, at de havde oplevet matchfixing i rækken.'

'Det spanske medie El Confidential bragte en artikel om, at et spansk matchfixing-kartel huserede på Cypern og var indblandet i lyssky affærer i forbindelse med både pokalfinale og titelkamp i 2018. Så sent som i 2020 blev fem kamp udsat på grund af voldsomt suspekt bettingmønster,' skriver Benjamin Leander på SpilXperten.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra DBU's dommerchef, Michael Johansen. Han var onsdag optaget af VAR-undervisning.

Kasper Kusk blev præsenteret og var til lægetjek i en kælder i en restaurant på Østerbro, da han skiftede til AaB. Hør historien i ugens udgave af 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: