Når FC København onsdag aften får besøg af Silkeborg IF i Superligaen, bliver opgaven måske lidt nemmere for hjemmeholdet.
En af SIF-profilerne er nemlig tvivlsom til kampen. Det skriver Sport Silkeborg.
FCK er pisket til at vinde, da man med en sejr vil holde afstanden til FCM på et enkelt point, mens Silkeborg IF omvendt med en sejr kan sikre sig rækkens tredjeplads.
Kent Nielsen fortæller til mediet, at offensivspiller Nicolai Vallys er tvivlsom til kampen, da han fik en skade mod Randers.
- Vallys gik ind med en meget øm tå og en spændt læg. Det var noget, der skete i kampen i fredags. Han trænede mandag, men den var meget øm, siger cheftræner Kent Nielsen til Sport Silkeborg.
Forventningen er dog, at Vallys spiller fra start mod FCK.
Er han ikke klar, har Kent Nielsen da også flere muligheder. Han kan sætte Søren Tengstedt ind fra start, men mere sandsynligt er det nok, at han vil rykke op på Vallys' plads og i stedet bruge Stefan Thordarson centralt på midtbanen.
Der er kampstart 20.00 i Parken.