Stor Superliga-ændring på vej? Her er prisen

Det handler primært om at få placeret en regning på godt 15 millioner, før Superligaens dommere kan få den video-hjælp, som bliver efterlyst i stigende grad

Er det Erik Marxen, der nedlægger Simon Hedlund? Eller er det omvendt? Jakob Kehlet gav Marxen sit andet gule kort og et straffespark til Brøndby. Foto: Ritzau Scanpix
Er det Erik Marxen, der nedlægger Simon Hedlund? Eller er det omvendt? Jakob Kehlet gav Marxen sit andet gule kort og et straffespark til Brøndby. Foto: Ritzau Scanpix

VAR der straffespark? VAR den forseelse virkelig til en udvisning?

Den type spørgsmål har det med at hobe sig op efter enhver superligarunde, og denne runde var ingen undtagelse.

Her meldte Horsens-træner Bo Henriksen og hans Randers-kollega Thomas Thomasberg sig i koret, der efterlyser videohjælp til dommerne i Superligaen.

Det såkaldte VAR-system, der fik sit internationale ’gennembrud’ ved VM-slutrunden sidste år, har nu fundet indpas i Bundesligaen, Serie A, La Liga, den hollandske Eredivisie og den engelske FA Cup, før det i næste sæson tages i brug i Premier League.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Bo Henriksen udveksler et par alvorsord med Michael Tykgaard, efter hans udvisning af Horsens Hallur Hansson. Foto: Ritzau Scanpix
Bo Henriksen udveksler et par alvorsord med Michael Tykgaard, efter hans udvisning af Horsens Hallur Hansson. Foto: Ritzau Scanpix

Randers træner, Thomas Thomasberg, følte sig nok en gang bortdømt efter en udekamp i København. Foto: Lars Poulsen
Randers træner, Thomas Thomasberg, følte sig nok en gang bortdømt efter en udekamp i København. Foto: Lars Poulsen
 

Og det KAN være på plads i Superligaen i sæsonen 2020/21, fortæller direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

Når han trækker lidt på det, handler det ikke mindst om økonomien bag et projekt, der ikke bare er sådan lige at indføre logistisk og teknologisk.

Man er i øjeblikket i en indledende fase, der kan munde ud i et udviklingsprojekt, forklarer Claus Thomsen, som forventer, at det vil tage 12-18 måneder at udvikle et færdigt set up.

- Klubberne har diskuteret det og er positive omkring det, men vi er i gang med at diskutere det i bund: Hvad skal der til for at realisere det?

- Prisen varierer hele tiden, men det bliver nok ikke meget billigere end de to millioner euro (godt 15 millioner kroner, red.), som schweizerne aktuelt regner med at bruge.

- Og det beløb er nok lige i overkanten. Det gør i alt fald, at det er noget, man vil overveje kraftigt, som han formulerer det.

For ham er der ingen tvivl om, at de velvoksne udgifter på en eller anden måde skal deles mellem klubberne, som i forvejen betaler for kampenes dommeraktivitet, og DBU, der står for dommeruddannelsen.

- Det SKAL være et fælles projekt, siger han og forklarer, hvad der som minimum skal til i den nævnte tidsperiode, før VAR kan rulles ind i dansk klubfodbold.  

- Det handler primært om uddannelse af dommere men også om implementering af den nye teknologi. Og så skal der hentes tilladelse fra IFAB (International Football Association Board).

- Besætning til en kamp vil bestå af mindst tre personer, nemlig en VAR-dommer, en VAR-dommer-assistent og en tekniker.

- Seks vogne skal udstyres, hvis vi skal kunne dække en runde med seks samtidige kampe (i 20/21-sæsonen består Superligaen af 12 hold, red.), og så skal man vel også have en reservebil klar i tilfælde af problemer, mener Claus Thomsen, som altså ikke vil byde på, om et dansk VAR-system bliver virkelighed.

- Men selvfølgeligt er det vigtigt. Spillet er blevet hurtigere i dag, og tilskuerne forventer det. Spørgsmålet er så, om klubberne føler, at der er vigtige ting, man kan bruge sådan et beløb på.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Hallur Hansson kan næsten ikke begribe, at han præsenteres for et rødt kort. Foto: Ritzau Scanpix
Hallur Hansson kan næsten ikke begribe, at han præsenteres for et rødt kort. Foto: Ritzau Scanpix
 

Kasper Hjulmand vil se bedre baner, før han ser VAR i Superligaen. Foto: Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand vil se bedre baner, før han ser VAR i Superligaen. Foto: Ritzau Scanpix

FCN-træner Kasper Hjulmand, der tidligere har efterlyst VAR, vil for eksempel hellere have, at man først bruger penge på bedre baner i den bedste række.

- Jeg er pissetræt af, at endnu en afgørende kendelse ikke går vores vej. I vores første kamp mod Brøndby skulle de også have haft et rødt kort, og vi blev snydt for et straffe. Udvisningen til Marxen er selvfølgelig en fejlkendelse, og længere er den ikke, sagde Thomas Thomasberg til Ekstra Bladet efter søndagens kamp i Brøndby, som scorede afgørende på et kontroversielt straffespark.

Mandag efterlyser også Bo Henriksen, der søndag følte sig som offer for en forkert udvisning, noget videohjælp.

- VAR (video assistant referee, red.) ville være godt for dommerne. Det ville være godt for alle. Kampen mod OB var på vippen, og så er det ærgerligt, at en forkert dommerkendelse kan ændre det hele. Så vi skal have det for alles skyld. Ikke mindst for dommernes, siger Horsens-træneren til Ritzau.

Se også: Ny tiltale: Bille truede sygeplejerske
Se også: Her er Bendtners første ord efter løsladelsen

38 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere