Storklub lurer på Superliga-profil

AaB's Lucas Andersen bliver rygtet til tyrkiske Besiktas, og i AaB forstår man, hvorfor der er interesse i Superliga-profilen

Lucas Andersen er blevet et varmt navn i Istanbul. Foto: René Schütze
Lucas Andersen er blevet et varmt navn i Istanbul. Foto: René Schütze

Når der ikke kan spilles fodbold, kan man i stedet bruge tiden på at se video af nogle, der kan være interessante at handle til sommer. Så det er, hvad Besiktas-træner Sergen Yalcin har gjort.

Og i videoarbejdet har han set nærmere på danske Lucas Andersen, og AaB'eren har ifølge det tyrkiske medie aspor.com overbevist træneren om, at han er en spiller, som Besiktas skal gå efter til sommer.

Den 25-årige AaB'er har en fortid i Ajax og Grasshoppers, og han har tidligere selv forklaret, at han gerne vil til udlandet igen på et tidspunkt.

Og det er også i AaB's interesse at sælge, hvis det lader sig gøre til den rette pris.Til B.T. forklarer den nye sportschef i AaB, Inge André Olsen, om Andersens fremtid:

- Han er en fantastisk spiller, så han er selvfølgelig interessant for store klubber ude i Europa. For os som klub handler det om at finde den rigtige timing i forhold til et eventuelt salg sammen med Lucas og hans rådgiver.

Lucas Andersen har kontrakt med AaB frem til sommeren 2024. Han vendte tilbage til Aalborg-klubben på en lejeaftale i sommeren 2018, og AaB gjorde i sommeren 2019 brug af en købsoption og hentede Andersen på en permanent aftale.

Besiktas er bare nummer fem i den tyrkiske liga, der føres af Trabzonspor.

Se også: - Fuck, det sker bare ikke
Se også: Fik et ultimatum: Gå ind og lav et mål
Se også: Teenagere stopper FCK - Ståle bortvist  
44 kommentarer
Vis kommentarer