Storsejr og trylleri

Randers kan med den overbevisende sejr holdet jul i top 6

Saba efter sin scoring på straffespark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Saba efter sin scoring på straffespark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Saba Lobjanidze var for første gang siden oktober tilbage i startopstillingen for Randers og med ham som den alt-dominerende skikkelse i starten af kampen blev grunden lagt til den overbevisende 3-0-sejr over kriseramte Esbjerg – et resultat, der betyder at kronjyderne kan holde julepause i top 6, mens de vestjyske modstandere mere og mere ligner en nedrykker.

Hvis det ikke skal ende sådan, skal træner Lars Olsen i hvert fald finde noget, der ligner en mirakel-medicin, inden det går løs igen til februar.

Anderledes lyst kan Rander-kollega Thomas Thomasberg se frem mod foråret efter denne vejrmæssigt ellers fodbold-fjendtlige advents-søndag.

Både han og hjemmeholdets publikum fik dog hurtigt at få noget at varme sig på.

Fra sin plads på venstrekanten viste Lobjanidze flere gange farlighed, inden han slog til scoringen til 1-0 efter otte minutter.

Et straffespark dømt for hands mod Jeppe Brinch blev eksekveret på fornem vis af georgieren. Han lavede nemlig så en såkaldt ”Panenka” i duellen mod Jeppe Højbjerg.

Forinden havde Lobjanidze selv været ophavsmand til at få muligheden fra 11-meter-pletten. Han fik en flot dybdeaflevering fra André Rømer og smuttede til baglinjen, men hans aflevering fladt mod midten blev så stoppet ulovligt af Brinch.

2-0-føringen kom kort før pausen, da bolden efter nogle tilfældigheder havnede hos Emil Riis en meter inde i straffesparkfeltet. Og han kanonerede den resolut op i nærmeste målhjørne.

Kort efter pausen lukkede hjemmeholdet definitivt kampen.

Björn Kopplin blev noteret for scoringen til 3-0, men her er der først og fremmest grund til igen at rose André Rømer, der stod for et fornemt oplæg efter tryllerier i venstre side af straffesparkfeltet.

De kriseramte vestjyder havde efter tre kampe på bænken sidste sæsons succes-anfører Markus Halsti tilbage i startopstillingen som ankermand i forsvaret, fordi Rodolph Austin var ude med karantæne, ligesom midtbaneprofilen Jakob Lungi var det.

Men på et hold, der tydeligvis var totalt tappet for selvtillid på grund af efterårets mange nederlag kunne den finske landsholdsspiller ikke gøre meget.

Esbjerg lignede fra første minut et taberhold og formåede ikke at spille sig frem til en seriøs afslutning i de første 85 minutter.

Randers-spillerne var derimod fra start opsatte på revanchere det skuffende nederlag i sidste uge til Superliga-jumboen Silkeborg.

Det resulterede i massivt pres i de første 20 minutter, hvorefter Esbjerg kom lidt mere med, men altså uden på noget tidspunkt at blive farlige. Et par behjertede gæste-forsøg i slutfasen, da det hele var afgjort rokker ikke ved helhedsbilledet.

Se også: Så skete det igen

Stig Tøfting i aktion på landevejen fredag. Foto: Ernst van Norde Superligaen - 14. dec. 2019 - kl. 16:27 Sender B.S. ud for at hjælpe Tøfting

1 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
2 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
3 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
4 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
5 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
6 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
7 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
8 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
9 af 10 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
10 af 10 Saba efter sin scoring på straffespark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
1 kommentar
Vis kommentarer