Stort drama: Top-trænere tæt på slåskamp

Jakob Michelsen og Thomas Thomasberg røg i totterne på hinanden, efter OB sikrede en plads i top 6

Kun indblanding fra kolleger sikrede, at de to trænere ikke kom i fysisk klammeri. Video: Discovery Networks Danmark

Randers-cheftræner Thomas Thomasberg var helt oppe i det røde felt, da han efter kampen skulle sige ’tak for kampen’ til OB-træner, Jakob Michelsen.

Randers-bænken følte sig uretfærdigt behandlet, da de mente, Marvin Egho blev snydt for et straffespark, og så brød helvede løs.

Hvad der burde være et almindligt slutfløjts-håndtryk, mindede mere om et slag fra Thomasbergs side. Randers-træneren brugte dog et andet ordvalg om episoden.

- Jeg gav ham en ’hård hånd’.

- Jeg overreagerede fuldstændigt, og jeg har sagt undskyld for episoden, siger Thomas Thomasberg til Ekstra Bladet

Thomasberg og Michelsen var ikke helt tilfredse med hinanden efter opgøret. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Thomasberg og Michelsen var ikke helt tilfredse med hinanden efter opgøret. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
 

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
 

OB-træner, Jakob Michelsen reagerede voldsomt på den ’hårde hånd’ fra Thomasberg, men var kommet sig da Ekstra Bladet fangede ham efter kampen.

- Det gjorde ikke ondt, siger en grinende Jakob Michelsen, prøvede ihærdigt at lægge episoden i graven.

- Thomas(Thomasberg red.) var selvfølgelig vildt frustreret over at misse top 6, men fodbold er følelser, og vi har snakket om det, siger Jakob Michelsen til Ekstra Bladet.

Jakob Michelsen måtte blive holdt tilbage for ikke at ryge i flæsket på Thomasberg. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Jakob Michelsen måtte blive holdt tilbage for ikke at ryge i flæsket på Thomasberg. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
 

OB på bronzekurs
Med 1-0-sejren konsoliderer fynboerne sig på tredjepladsen i Superligaen, og holder fast i deres forspring på fire point ned til Brøndby IF på fjerdepladsen.

De fynske fans råbte kontinuerligt gennem hele kampen ’Europa, Europa, Europa!’. De stribede har ikke sluttet på de europæiske pladser siden 10/11-sæsonen, og man kunne mærke den europæiske sult fra endetribunen, stiften.

Jakob Michelsen ville dog ikke love, at man skal spille Europa-bold efter sommerferien. Målsætningen er allerede nået.

- Vi skal nyde, at vi er i top 6, men det ville da være tosset ikke at gå efter så mange point som muligt.

- Det vil ikke være en skuffelse, hvis OB ikke kommer i Europa, siger OB-træneren, der glæder sig til mesterskabspillet:

- Der bliver masser af ’ramasjang’ på, og tabellen kommer til at ændre sig hundrede gange, siger Jakob Michelsen.

Superligaen fortsætter efter landsholdpausen om to uger, programmet for mesterskabspillet og gruppespillene bliver offentliggjort tirsdag.

AaB trak nitten til allersidst trods sikker sejr over AGF. Foto: Claus Bonnerup AaB - 17. mar. 2019 - kl. 20:21 Kæmpe forvirring i grotesk nedtur: Spillerne anede intet

Superligaen - 17. mar. 2019 - kl. 19:27 Forrykte scener: Kæmpe drop sender AaB ud

54 kommentarer
Vis kommentarer