PARKEN (Ekstra Bladet): Frelseren i København hedder Pieros Sotiriou.
For anden gang inden for få uger kom cyprioten ind fra bænken og sikrede med to scoringer FC København tre vigtige point.
Hjemmeholdet var bagud 0-1, da Sotiriou i 78. minut afløste Papagiannopoulos, mindre end en håndfuld minutter senere havde han vendt alt på hovedet, og FCK var foran 2-1.
Først udnyttede han sikkert et straffespark, inden han kort efter med et hovedstød fik hjemmeholdets tilskuere og trænerbænk til at gå amok i jubel.
Artiklen fortsætter under billedet..
FC København slog OB 2-1 i årets sidste kamp og kan dermed gå på juleferie kun fire point efter førende FC Midtjylland.
Det lignede ellers længe et sjældent nederlag til fynboerne, der med god hjælp fra Viktor Fischer chokstartede i Parken.
FCK-profilen var for overmodig på kanten af eget felt. Han forsøgte at afdrible Mathias Greve, men OB’eren pillede bolden fra ham og spillede Anders K. Jacobsen fri i dybden.
Det er ikke ofte, at den 30-årige angriber får lov at spille fra start, men det var en god idé, at han fik chancen i Parken.
Med et lille koket vip løftede han fra en spids vinkel bolden over fremstormende Kalle Johnsson, og så var OB foran efter kun syv minutters spil.
Artiklen fortsætter under billedet..
FCK forsøgte at svare hurtigt igen, og Biel, Santos og Nelsson havde nærgående hovedstød inden for de første 20 minutter.
Mestrene belejrede fynboernes halvdel og var flere gange farlige i luftrummet.
Men også Sotirios Papagiannopoulos måtte se sit hovedstød gå forbi, mens Rasmus Falk kort før pausen headede på stolpen mod sin tidligere klub.
Imellem de to chancer havde OB haft en sjælden chance efter ny FCK-fejl af Papagiannopoulos, men Johnsson klarede fornemt Kadriis forsøg.
Michael Santos fik første halvlegs sidste forsøg, men ganske symptomatisk sparkede han forbi Oliver Christensens mål.
FC København fortsatte presset i anden halvleg, og hurtigt hoppede og dansede bolden efter et hjørnespark nærmest på selve målstregen, inden Oliver Christensen fik kastet sig over den.
Artiklen fortsætter under billedet..
Næste chance tilfaldt Michael Santos tæt under mål, men igen klarede den unge OB-keeper, der ikke fik lov at fryse denne december-aften i Parken.
Det var ren overlevelse for OB, der blev trykket så langt tilbage, at de var tæt på at ende i Fælledparken.
’Det er kun sejr, der tæller,’ brølede FCK-tilhængerne på Sektion 12, og ti minutter før tid kom FCK lidt tættere sejren.
Michael Santos lå pludselig i græsset efter et sammenstød med Oliver Lund i udkanten af feltet, og det takserede Jørgen Daugbjerg Burchardt til straffespark.
En kendelse, som OB'erne havde meget, meget svært ved at forstå.
Artiklen fortsætter under billedet..
Netop indskiftede Pieros Sotiriou var sikkerheden selv fra pletten. Han fik lyden til at stige i Parken, og bare et par minutter senere eksploderede nationalarenaen i jubel.
Han kom først til et fremragende indlæg fra Pierre Bengtsson og hovedstødte fornemt FC København i front.
Nøjagtig som mod Hobro for nogle uger siden havde den cypriotiske landsholdsangriber i løbet af ingen tid vendt et truende nederlag til sejr, og FC København ånder nu for alvor FC Midtjylland i nakken…
UEFA straffer DBU for tilskuerballade
Brøndby-profil vil have hurtig afklaring
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.