Superliga-bøller får karantæne for voldsom adfærd

Superliga-spillerne Mads Agesen fra Randers og Markus Holgersson fra AaB er blevet idømt karantæne på efterbevilling for to oversete, men voldsomme aktioner i seneste spillerunde

Man skal være varsom med at begå voldelige aktioner i fodboldens hurtige verden. Også selvom de ikke bliver opdaget af dommeren i første omgang. For der er altid et kamera, der fanger unoderne...

DBU's disciplinærinstans har idømt Randers' Mads Agesen og AaB's Markus Holgersson to spilledages karantæne på efterbevilling for to voldsomme aktioner, som dommerne i ikke opdagede undervejs i de respektive kampe og derfor ikke kunne vurdere. Det skriver DBU på sine hjemmeside.

9. september sejrede Randers med 2-0 over Lyngby. I det 42. minut sparkede Randers' Mads Agesen ud efter og ramte Lyngbys Mathias Tauber. Et par dage senere svingede AaB's Markus Holgersson sin albue direkte ind i maven på Brøndbys Christian 'Greko' Jakobsen.

DBU meddeler, at da ingen af dommerne i de to kampe så episoderne, valgte DBU's disciplinærinstans i henhold til bestemmelserne §1i-1)a af egen drift valgt at behandle episoderne. Og det har altså ført til karantænerne til de to spillere.

Efterfølgende har de to dommere Jens Maee og Michael Tykgaard begge vurderet episoderne til udsvisning. Efter at have gennemgået TV-optagelserne har disciplinærinstansen vurderet, at begge spillere 'har gjort sig skyldige i en adfærd, der i alvorlig grad er voldsom'.

Det er Jens Hjortskov (formand), Jakob Berger (næstformand), Stig Pedersen, Jesper Hansen, Kim Høg Madsen og Steven Lustü, som har deltaget i sagens behandling.

Her svinger AaB's Markus Holgersson en albue i maven på Brøndbys Jakobsen:

Besynderligt: Her nægter Mads Agesen at have losset Lyngby-anfører ned:

Brøndby-spiller ramt af albue: AaB'er risikerer karantæne

Sportsredaktør er overrasket: Brøndby ER sgu' langtidsholdbare!

Trods forrygende start: Her er Brøndby sårbare

Efter 11 sejre i træk: Mestrene skuffede i Parken

33 kommentarer
Vis kommentarer