Superliga-boss har brugt 54 millioner på 18 måneder

- Vi har en tendens til at overvurdere vores niveau i Danmark, udtaler Ankersen, der helst kigger udenlands, når der skal investeres i nye spillere

Siden sommeren 2014 er kun to spillere kommet til fra andre danske klubber. Et bevidst valg, siger Ankersen. (Foto: Anders Brohus)
Siden sommeren 2014 er kun to spillere kommet til fra andre danske klubber. Et bevidst valg, siger Ankersen. (Foto: Anders Brohus)

FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen kalder det et helt bevidst valg, at klubben oftest henter nye spillere uden for Danmark og Skandinavien.

En stor analyse foretaget af Tipsbladet viser, at FC Midtjylland efter forretningsmanden Matthew Benhams indtog i klubben er gået fra at finde nye spillere i Danmark og Skandinavien til nærmest at undgå at signe spillere fra andre danske klubber.

Hvor FC Midtjylland i perioden fra sommeren 2011 til og med januar 2014 hentede næsten halvdelen af klubbens spillere til førsteholdet fra danske klubber, når nye medlemmer af FCM's førsteholdstrup ikke blev fundet i ungdomsafdelingen, er kun Lasse Heinze og Martin Pusic kommet til FCM's førstehold fra andre danske klubber siden sommeren 2014.

De øvrige 18 spillere hentet fra andre klubber i den periode fandt FC Midtjylland i udlandet.

FC Midtjylland brugte ifølge Tipsbladets analyse 54 millioner kroner på transferbetalinger på nye spillere fra sommeren 2014 til det nyligt lukkede vintertransfervindue her i begyndelsen af 2016, et beløb der i perioden sommeren 2011 til januar 2014 lå på knap 7 millioner kroner.

Vaclav Kadlec er et af de seneste eksempler, hvor Midtjylland har været på jagt i udlandet. (Foto: FCM.dk)
Vaclav Kadlec er et af de seneste eksempler, hvor Midtjylland har været på jagt i udlandet. (Foto: FCM.dk)
 

Og FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen kalder det helt bevidst, at klubben finder nye spillere langt fra Danmarks grænser – for spillerne i Danmark er efter FC Midtjyllands ledelse og ejers vurdering ikke gode nok set i forhold til deres pris.

- Vi synes ikke, at der er nok værdi at hente i spillere i Superligaen og dansk klubfodbold. Vi har en tendens til at overvurdere vores niveau i Danmark. I debatten om danske spillere i udlandet går et af argumenterne på, at især de unge danskere hurtigt kommer til at savne trygheden og mors kødgryder.

- Men måske er forklaringen også, at de danske spillere bare ikke har det sportslige niveau, når de kommer til større ligaer, siger Rasmus Ankersen til Tipsbladet.

Se også: Pusic på pletten i Dubai: Nu går rejsen hjemad

- Vi mener, at vi ved at kigge bredere og på flere markeder får større sportslig kvalitet for færre penge, end vi ville gøre i Danmark. Og så er vi også villige til at tage lidt flere risici i forhold til spillerens tilpasningsevne for at få fat fingre i den ekstra sportslige kvalitet.

- Det er ingen strategi, at vi skal hente skandinaver, og hvis vi gør det, må det gerne være, når de kommer fra større ligaer end dem i Skandinavien, siger Rasmus Ankersen.

En anden væsentlig forskel på FC Midtjyllands indkøb før og efter Matthew Benhams køb af klubben er, at gennemsnitsalderen af spillere hentet til FCM fra andre hold er 24,2 år, hvor gennemsnitsalderen for nye spillere hentet til udefra mellem 2011 og januar 2014 var 26,9 år.

Se hele den store analyse af FC Midtjyllands strategi, og hvordan brugen af data og viden fra klubejerens analysefirma Smartodds sætter fingeraftryk på et stigende antal af klubbens indkøb.

Vil du læse Tipsbladet direkte på din pc, tablet og mobil kan du købe det digitalt her.

Du kan også vælge at få det leveret i postkassen hver fredag fra kun 71 kroner per måned.

Læs mere og bestil på ekstrabladet.dk/abonnement

  • I fredagens Tipsbladet kan du også læse om:
  • Hemmelighederne bag Schmeichels og Leicesters optur i Premier League
  • Den belgiske dansker, der skal holde Bendtner og Wolfsburg fra fadet i Champions League
  • Finternes historie – hvordan opstod fodboldspillets fedeste tricks?
  • Topbraget Juventus-Napoli og tilbagekig til dengang, Maradona snød norditalienerne
  • AS Roma
  • EM-landet Slovakiet
12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere