Superliga-direktør undrer sig over salg af angriber: - De har ikke købt ham

Randes-direktør, Henrik Jørgensen, kan ikke forstå, at Lyngby BK har solgt Mayron George, når de ikke engang har købt ham

Mayron George er fortsat ejet af Randers, men Lyngby har solgt ham til FC Midtjylland. Foto: Jens Dresling
Mayron George er fortsat ejet af Randers, men Lyngby har solgt ham til FC Midtjylland. Foto: Jens Dresling

Det sidste halve år har Mayron George været udlejet fra Randers FC til Lyngby BK, og den sjællandske klub kunne i dag offentliggøre, at man køber den lange angriber og sælger ham til FC Midtjylland med virkning fra sommer.

Den melding står Randers FC's direktør, Henrik Jørgensen, noget uforstående overfor, for Lyngby BK har slet ikke købt ham - men de har dog en købsoption.

- Lyngby har i sidste uge meddelt os, at de vil gøre brug af den købsoption, de har på Mayron George, når lejeaftalen udløber. Men der er ikke skrevet under på nogle papirer endnu.

- Derfor undrer det mig, at de kan melde ud, at de har solgt Mayron George, når de ikke har skrevet under på nogen aftale med os, siger Henrik Jørgensen til amtsavisen.dk.

Henrik Jørgensen fortæller, at Lyngby BK har meddelt, at de vil indløse frikøbsklausulen, men at den endelige salgsaftale ikke er på plads endnu.

Ekstra Bladet forsøger at indhente en kommentar fra ledelsen i Lyngby.

Se også: FCM henter angriber i Lyngby på fireårig kontrakt

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean har overrasket positivt. Foto: Asanka Brendon Ratnayake/AP Sport og Spil Katten ude af sækken: Hvad Haas' superdag egentlig betyder

47 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere