De danske fodbolddommere vil have fjernet de mange langsomme gengivelser af kontroversielle hændelser på storskærme i Superligaen.
Flere klubber viser nærkampe, tacklinger og meget andet på storskærmene, hvilket kan piske en stemning op blandt publikum og spillere, så dommerne kommer under et ekstra stort pres.
Formanden for Danske Fodbolddommere, Tore Østergaard, mener, at dansk fodbold bør følge de internationale retningslinjer.
Formanden henviser til, at Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) ikke tillader gengivelser af kontroversielle hændelser på storskærme i Champions League.
- Det handler om fairplay, respekt for dommernes afgørelser og i sidste ende ro og orden på banen og tilskuerpladserne.
- Vi opfordrer klubberne og Divisionsforeningen til her - som i alle forhold - at følge UEFA's retningslinjer, hvilket vil betyde strammere regler for, hvad der må gentages på stadioner, siger Tore Østergaard til Politiken.
Fælder dom efter vanvittig skandale: Top-boss får gigantisk straf
Hård dom over Premier League - for dårlige til VM
Er dette alle tiders mest åbenlyse fupnummer?
Turneringsansvarlig i Divisionsforeningen Peter Ebbesen er uenig i kritikken.
- Sandheden er, at klubberne har besluttet, at når man har betalt for at komme på stadion, skal man have lov til at se de situationer, man alligevel ville kunne se på tv eller sin telefon, siger Ebbesen til Politiken.
Superligaklubberne tager i denne weekend hul på første spillerunde i mesterskabsspillet og gruppespillene, hvor de otte dårligste hold kæmper for at undgå nedrykning.
Sådan bør Brøndby handle til sommer
Status før slutspillet: Så stærkt står dit hold
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.