Superliga-gyser forstyrres: Topscorer sidder til skriftlig eksamen

1. divisions topscorer Anders Dreyer sidder sammen med en holdkammerat til skriftlig eksamen i seks timer denne torsdag og skal skynde sig, hvis han vil med i bussen til torsdag aftens Superliga-gyser

Topscorer Anders Dreyer skal sidde sekss timer til skriftlig eksamen før aftenens Superliga-gyser mod Silkeborg. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Topscorer Anders Dreyer skal sidde sekss timer til skriftlig eksamen før aftenens Superliga-gyser mod Silkeborg. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Torsdag aften klokken 20.15 spiller Esbjerg den første af to gyserkampe mod Silkeborg om at rykke op i Superligaen.

Men for to af vestjydernes danske stjerner, Jacob Lungi Sørensen og topscorer Anders Dreyer, bliver det en kamp med tiden, at nå med i spillerbussen.

Fra klokken ni i morges og seks timer frem har de således gymnasie-eksamen i skriftlig dansk på programmet.

- Det er noget specielt, men det er da godt, at vi først skal spille i Silkeborg klokken 20.15. Så kan vi vist godt nå det. Det ville være mere kritisk, hvis vi for eksempel skulle have spillet klokken 18.00, siger Jacob Lungi Sørensen til Jyske Vestkysten.

- Jeg har nu planer om at gøre mig rimelig hurtig færdig med dansk-eksamen. Det er garanteret det samme med Dreyer, så måske kan vi lige nå hjem at slappe af en time efterfølgende og også nå at komme med i spillerbussen. Alternativet bliver selv at køre til Silkeborg, siger Lungi.

Esbjerg har før aftenens gyser blot tabt en enkelt udekamp siden november, mens Silkeborg omvendt har vundet to af de seneste fire hjemmekampe. Der er returkamp i Esbjerg på søndag, og den samlede vinder spiller i Superligaen efter sommerferien, ligesom vinderen af opgørene mellem Lyngby og Vendsyssel gør det.

20-årige Anders Dreyer endte med 18 mål i sæson som topscorer i den næstbedste række, mens den jævnaldrende midtbanespiller Jacob Lungi Sørensen er noteret for en enkelt scoring.

Du kan følge Superliga-gyseren live hos Ekstra Bladet fra klokken 20.15.

Esbjerg-Dreyer med endnu en scoring:

Her bliver Dreyer overfaldet af sine fans:

Foto: Jens Dresling Esbjerg - 30. maj. 2017 - kl. 07:39 Nu starter Esbjerg-udrensningen: Store profiler på vej væk

Ulrik Balling hænger skrigende i luften efter et spark af Viborgs Carsten Dethlefsen. Viborg-spillerne huskes som en af de hårdeste hunde i Superligaens historie. Foto: Viggo Landau Sport og Spil Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere