Superliga-klubber danner fælles front: - En katastrofe

De 14 Superliga-klubber bryder sig ikke om UEFA's planer om at gøre livet lettere for Europas største klubber

Brøndby og FCK får sværere ved at komme med i Champions League, hvis UEFA gør alvor om planerne for det nye Champions League. Foto: Jens Dresling
Brøndby og FCK får sværere ved at komme med i Champions League, hvis UEFA gør alvor om planerne for det nye Champions League. Foto: Jens Dresling

Når den nuværende aftale om Champions League udløber i 2024, drømmer UEFA om at revolutionere formatet, så der bliver endnu lettere spil for Europas største klubber, mens det bliver sværere at snige sig ind i det forjættede land for de mindre klubber.

I sidstnævnte kategori indgår de danske Superliga-klubber, og de danner nu fælles front mod UEFA's planer om at give de største klubber faste pladser i det nye Champions League.

- Kvalifikation til europæiske klubturneringer gennem de nationale ligaer er essensen af vores fodboldsystem og den europæiske fodboldkultur. Forslaget fra UEFA og ECA (European Club Association, red.) er en katastrofe. Ikke kun for den danske liga, men for alle europæiske ligaer og spillets status i Europa.

- Vi anmoder om, at UEFA starter forfra og involverer de europæiske ligaer og andre interessenter, så man kan skabe en vision, der vil komme alle ligaer og klubber til gode og ikke kun de få, lyder det fra Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, i en pressemeddelelse udsendt på engelsk.

I pressemeddelelsen fremgår det, at de 14 Superliga-klubber holdt møde tirsdag, hvor samtlige klubber var enige om officielt at lægge afstand til 'planerne for UEFA's klubturneringer præsenteret af UEFA med støtte fra ECA'. Mandag understregede DBU's formand, Jesper Møller, ellers over for Ekstra Bladet, at der ikke var tale om konkrete planer.

Det interview kan du læse her: Se også: DBU-formand lurepasser: - Jeg vil ikke forholde mig til det

Desuden fremgår det også, at man afviser ideen om at indføre flere kampdage og brug af weekender til europæiske kampe, som man blandt andet kender det fra håndbold.

Et af de springende punkter er, at Europas største klubber vil have garanti for, at de får en plads i Champions League, selvom de flopper i deres nationale liga.

Du kan læse mere om formatet her:

Se også: Dystre udsigter for Champions League

 

Se også: Afsløring: Danske klubber involveret i bizart CL-slagsmål

Ebbe Sand (t.h) er strategen bag Brøndbys markante kursskifte. Det betyder et større underskud, men er også et udtryk for, at klubben forsøger at beholde stamspillerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Sands store opgør: Sandheden bag Brøndbys kursskifte

93 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere