Superliga-klubber jagter dansk målmand

Klubsøgende David Jensen med 86 kampe i den hollandske liga - deriblandt mod Ajax - har en række muligheder på hånden - fire lande er i spil, herunder Danmark

Hvem er de varmeste transfernavne i Superligaen? Sportschef Allan Olsen analyserer fem af dem, hvor den næste uge bliver spændende. Producer/Video: Lasse Brøndal/Discovery Networks Danmark

David Jensen er ikke med holdkammeraterne i FC Utrecht på træningslejr i spanske La Manga. Den danske målmand er blevet hjemme i Holland, hvor han er i gang med at lede efter en ny klub.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller har i flere sæsoner været fast mand i den hollandske klub, men i denne sæson har han måttet vige pladsen for unge Maarten Paes, og derfor søger han nu efter en ny klub, så 2020 ikke skal gå med splinter i bagdelen.

Og det bliver næppe svært for danskeren at finde en ny arbejdsgiver - der er blandt andre bejlere i Superligaen.

- Der er muligheder nok. Vi har fået henvendelser fra MLS, fra Norge, fra Holland og fra Danmark. Der er fine muligheder i alle fire lande, så nu handler det om at finde den helt rigtige løsning for David både sportsligt og økonomisk, siger agent Jesper Ørskov til tipsbladet.dk og fastslår, at målmanden er ved godt mod trods degraderingen i FC Utrecht:

- David kender branchen og tager det i stiv arm. Der kom en ny træner forud for denne sæson, og han har valgt en anden løsning på målmandsposten, og det respekterer David fuldt ud. Sådan er gamet.

David Jensen har halvandet år tilbage af sin kontrakt med FC Utrecht, og klubben er dermed i sin gode ret til at kræve en transfersum for den danske målmand. Om klubben også har det til hensigt, vil agenten ikke ud med.

- Jeg kan ikke komme ind på, hvordan pakken ser ud, men jeg kan sige, at vi har en god dialog med Utrecht om tingene, lyder det fra Jesper Ørskov.

David Jensen har stået 86 kampe i den bedste hollandske række, og han var i en periode tredjemålmand på det danske landshold. Han har dog aldrig fået debut i rødt og hvidt.

Se også: Brøndby-darling på vej til ny klub
Links er ifølge Peter Christiansen ikke på vej hjem. Foto: Anita Graversen AGF - 10. jan. 2020 - kl. 15:33 AGF afviser rygter
Nattens semifinale handler om meget mere end bare en finale for Caroline Wozniacki. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 10. jan. 2020 - kl. 14:04 I nat kan hun krydse magisk grænse

FC Midtjylland-målmand Jesper Hansens aftale udløber til sommer, og han kan frit skrive under med en ny klub allerede nu. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaens gratis gaver: Flere stjerner på hylderne

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere