Superliga-klubber modtager mystiske breve

Det asiatiske marked er normalt forbeholdt verdens største klubber, men det virker til, at en håndfuld danske klubber også har scoret sig en tilhænger derovre

Studie: Årets dommerskandale, årets flop og årets guldfugl. Gisle Thorsen ser tilbage på Superliga-året 2019. Producer/Video: Lasse Brøndal/Discovery Networks Danmark

Det handler om ikke at blive opdaget, hvis du sender kærestebreve til alle i klassen. 

AGF kunne onsdag præsentere fanpost fra deres nye kinesiske superfan Zhang Cheng på twitter.

Han havde i sit brev blandt andet bemærket, at 'de hviie' klarer det rigtigt godt, og Frederik Tingager er grundstenen i aarhusianernes forsvar.

Klubben kunne afslutningsvis i deres tweet fortælle, at superfanen var blevet belønnet med en AGF-plakat med dertilhørende autografer fra heltene.

Til sin overraskelse kunne klubben dog konstatere, at de ikke var alene om Zhang Chengs opmærksomhed.

Patrick da Silva og Johan Absalonsen er to af de mange spillere, som er blevet bemærket af en mystisk kinesisk superfan. Foto: Jens Dresling
Patrick da Silva og Johan Absalonsen er to af de mange spillere, som er blevet bemærket af en mystisk kinesisk superfan. Foto: Jens Dresling

'Lidt for god historie'
Reaktionerne væltede ind fra øvrige Superliga-klubber, som ligeledes er faldet i hans smag. Kineseren har bemærket sig, at Silkeborg trods sidstepladsen har 'gjort det rigtigt godt', at mange af Danmarks berømte fodboldspillere kommer fra SønderjyskE, og at Lyngbys Christian Nielsen, der tiltrådte som træner sidste år, er en fantastisk træner med masser af erfaring.

Den kinesiske superfan er ikke alene. Det er faktisk ret normalt med forespørgsler fra det store udland. De er i hvert fald vilde efter at få fat i autografer fra Johan Absalonsen, Mads Albæk og resten af SønderjyskEs spillere.

- Vi modtager jævnligt udenlandske forespørgsler efter autografer. Det er ofte en autografjæger med en lidt for god historie, som er nem at gennemskue, siger SønderjyskE's pressechef, Jacob Ravn.

Der var ingen autografer til den smarte Zhang Cheng hos SønderjyskE, men den ihærdige indsats er ikke gået ubemærket hen.

- Vi må dog give ham her kredit for, at han har været grundig i sin research. Jeg kan se, at de andre klubber har fået samme gennemgang af spillere, så han har da arbejdet lidt for det.

Claus Steinlein og Midtjylland tager igen til Dubai. Foto: Anita Graversen FC Midtjylland - 19. dec. 2019 - kl. 18:33 Trods massiv kritik: Tager på kontroversiel tur

Se også: Piger forgyldt igen

Se også: Vil have børn uden at blive gravid

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere