Superliga-legende åbner igen: - Presset på økonomien

Ekstra Bladet var med, da Henrik 'Tømrer' Pedersen åbnede sin sportpub igen efter coronanedlukningen

Henrik Tømrer Pedersen, der har 210 Superliga-kampe under bæltet for Silkeborg IF, åbner sin pub igen. Foto: Foto: Ernst van Norde
Henrik Tømrer Pedersen, der har 210 Superliga-kampe under bæltet for Silkeborg IF, åbner sin pub igen. Foto: Foto: Ernst van Norde

SILKEBORG (Ekstra Bladet): Mandag kunne barer, restauranter og værtshuse så småt begynde at åbne op igen, efter coronapandemien har holdt ejere og gæster i et par måneders jerngreb.

Forventningens glæde var derfor stor mandag klokken lidt i 11, da ti stamgæster var mødt op i regnen ude foran Henrik ’Tømrer’ Pedersens sportspub ’Målet’, der ligger centralt i Silkeborg.

SIF-legenden, der også gjorde karriere i England hos Bolton og Hull og fik tre landskampe for Danmark, var mindst lige så spændt, da han slog dørene op og bød velkommen til hver og én.

- Kom indenfor, der er håndsprit ved døren, i baren og på toiletterne. Brug det, og husk at holde afstand, lød formaningen fra Henrik 'Tømrer', inden hver gæst blev hilst velkommen med et nik og en lille personlig hilsen.

Artiklen fortsætter under billederne...

Indenfor kom der hurtigt gang i sagerne. Her serverer Tømrer for 'Banjo Per' og 'Fuzzy'. Foto: Ernst van Norde
Indenfor kom der hurtigt gang i sagerne. Her serverer Tømrer for 'Banjo Per' og 'Fuzzy'. Foto: Ernst van Norde

- Det er skønt at være i gang igen. I 2010 havde vi lukket i fire dage for at male og rense lokalerne. Siden har vi jo holdt åbent, så det har været svært og mærkeligt at holde lukket i to måneder, siger Henrik Tømrer Pedersen. Foto: Ernst van Norde

Bekymringerne under coronakrisen har været mange for den tidligere fodboldspiller. Hvornår kunne han åbne sin forretning, kommer folk tilbage og hvordan vil økonomien være på sigt?

- Det har været en svær tid for mange. Også mig selv. Jeg besluttede først endegyldigt i torsdags, at jeg ville genåbne, da det blev meldt ud, at afstandsanbefalingen var én i stedet for to meter.

- Men jeg har været presset på økonomien. Jeg var så heldig, at jeg rimelig hurtigt fik del i den hjælpepakke om tabt omsætning. Det reddede mig. Uden den hjælpepakke havde jeg været tvunget til at dreje nøglen. Det har været meget surrealistisk. Så nu håber jeg bare, at forretningen kan løbe rundt.

Artiklen fortsætter under billederne...

Stamgæsterne Ykmer, Kenneth og Neller får en god service på Målet omgivet af fodboldtrøjer, halstørklæder og billeder fra Tømrers karriere. Jobbet er blevet en livsstil for den tidligere fodboldspiller, der elsker samværet med gæsterne. Foto: Ernst van Norde

Der må være 28 mennesker ad gangen på Målet. Der skal være en afstand på en meter mellem 'selskaberne'. Der er sat plexiglas op i baren, købt håndsprit og skruet op for rengøringen. Foto: Ernst van Norde

Baseret på den første dag, skal det nok gå for værtshuset i Silkeborg, for der gik da næsten tre kvarter, før Tømrer havde fået skænket op til alle, og han officielt kunne byde velkommen til kunderne, der i mellemtiden var blevet 20 mand høj.

- Vi må maksimalt være 28 - inklusive bartenderen, så det hjælper på det, lyder det fra Tømrer, inden der skulle ringes med klokken for første gang, hvis vi levede i en normal verden.

Stamkunden Per vil nemlig gerne give en omgang til alle gæster, men det sker stille, roligt og uden ståhej på Målet. Tak for skænken, Per!

Måske er købelysten større hos kunderne, fordi stamværtshuset har været lukket ned siden midt i marts.

Selvfølgelig er Danmarks største SIF-fan, Christian Ditlev (th), også dukket op på Tømrers genåbningsdag. Foto: Ernst van Norde
Selvfølgelig er Danmarks største SIF-fan, Christian Ditlev (th), også dukket op på Tømrers genåbningsdag. Foto: Ernst van Norde
 
Det har indehavere, som Henrik 'Tømrer' Pedersen, i hvert fald brug for. Selv om det er positivt, at Danmark så småt er ved at rejse sig efter coronalussingen, så er der stadig mange restriktioner, som man skal vænne sig til og leve med.

- Jeg går jo ikke nedenom og hjem, fordi jeg har købt plexiglas og håndsprit. Det er mere, at der er et maksimum på 28 personer ad gangen. Det kommer nok til at betyde, at jeg fredag og lørdag aften kommer til at afvise nogle mennesker i døren – og jeg kan næsten ikke forestille mig noget værre.

Peter Degn leverede gyldne indlæg fra højre kant i både AGF, Vejle og Silkeborg i Superligaen. I dag langer 39-årige Degn fadøl over bardisken på Bodega Toldboden i barndomsbyen Ebeltoft. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Husker du fodboldtalentet Peter Degn? 'De tvang mig til at sælge min røde Porsche'

- Derudover skal vi lukke senest til midnat. Det kommer også til at gøre rigtig ondt, for vi har særligt travlt fredag og lørdag nat mellem 00 og 02, siger Henrik Tømrer, der selv kommer til at trække oftere i arbejdstøjet under den restriktive genåbning.

- Da jeg var færdig ved fodbold, besluttede jeg for at holde weekender og helligdage fri sammen med familien. Men for at mindske udgiften, så må jeg selv stå oftere bag disken. Det er heller ikke noget problem. Det er bare at knokle på og så håbe, at forretningen kan løbe rundt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Savnet stemningen og menneskene

Thomas (49) har kommet på Målet siden 1984. De første år dog UDEN at drikke alkohol. Foto: Ernst van Norde
Thomas (49) har kommet på Målet siden 1984. De første år dog UDEN at drikke alkohol. Foto: Ernst van Norde

- Det er fedt, at værtshusene igen har fået lov at åbne. Det er selvfølgelig ikke livet om at gøre, men jeg har da savnet stemningen og menneskene, som man render ind i her.

Så afbryder Tømrer bag baren:

- Du skal ikke tro på ham, når han siger, det ikke er livet om at gøre. Thomas har kimet mig ned for at høre, hvornår jeg åbnede igen, lyder det fra Silkeborg-legenden.

- Der kan du se. Der er den jargon, jeg elsker, og man ved, man er elsket, når man lige får en sviner. Tømrer er en behagelig mand, og det er udelukkende rare mennesker, der kommer her. Derfor er jeg glad for, at vi må komme ind igen, siger Thomas.

Et skridt i den rigtige retning

Mette (30) er det, hun selv kalder 'ny stamgæst' på målet. Hun kommer for alle de glade mennesker. Foto: Ernst van Norde
Mette (30) er det, hun selv kalder 'ny stamgæst' på målet. Hun kommer for alle de glade mennesker. Foto: Ernst van Norde

- Tømrer skal have stor ros. Han har forsøgt at holde lidt sammen på stamkunderne ved at skåle på de sociale medier og bedt folk om at sende billeder retur.

- Jeg er så glad for at være tilbage. Jeg kan mærke endorfinerne, fordi alle mennesker smiler og er glade.

- Vi er jo selvfølgelig ikke ude over alt det onde, som coronaen bringer, men jeg synes, det er et skridt i den rigtige retning. At folk får lov til at mødes og hygge, under ordnede forhold, det er dejligt, siger Mette.

Hviderussisk fodbold er ikke noget for tipsklubben

Her ses tipsklubben, som gerne samles på Målet. Jens, Klavs, Leif og Henrik. Foto: Ernst van Norde
Her ses tipsklubben, som gerne samles på Målet. Jens, Klavs, Leif og Henrik. Foto: Ernst van Norde

- Folk stod jo i kø for at komme ind, så det viser jo, hvor meget det betyder for os.

- Det har været trange tider for tipsklubben her, og det er ikke blevet til de store gevinster i hviderussisk fodbold. Så det er et tegn på bedre tider, at vi kan sidder her igen og se frem til at Superligaen snart begynder også.

- Vi har jo savnet at sidde her og rafle, spille kort og fortælle løgnehistorier. Nu er det næsten som før - der er endda kommet flottere billeder på væggen, siger Klavs fra tipsklubben.

Det blinker alarmerende rødt i Parken. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Alarmklokkerne ringer i Parken: Det er alvorligt!

Se også: Snød Premier League-klubber med rekordbud

Se også: Tidligere AaB-formand død

Se også: Ny Superligaaftale: - Ingen skal efterlades

42 kommentarer
Vis kommentarer