Superliga-legende har forladt Danmark: Var træt af at arbejde i Fakta

Målræven Heine Fernandez har skiftet tilværelsen i Danmark ud med en bedre i Spanien

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Der er ikke mange Superliga-spillere, der har scoret mere end Heine Fernandez. Faktisk kun tre.

Men den succes han havde på banen har været svær at følge op udenfor, fortæller han i et stort interview med Euroman.

I velmagtsdagene i FC København tjente han 80.000 kroner om måneden og levede derefter, men i de seneste tre år har han tjent sin løn i Fakta på Østerbro i København.

Se også: Superligaens 100 største: Han er bedst nogensinde

Høj cigarføring i FCK's mesterskabsfejring. Foto: Lars Poulsen
Høj cigarføring i FCK's mesterskabsfejring. Foto: Lars Poulsen
 

I foråret afleverede han dog sin opsigelse, for det var for hårdt for den plagede krop, som også stadig lider under skader, han fik under fodboldkarrieren.

- Jeg kan godt forstå, at der skal være billige varer i Danmark, men folk glemmer, at lønninger og betingelser ikke er de bedste og følger med de lave priser. At arbejde i et lavprissupermarked er ikke det sjoveste arbejde at have, for du knokler godt nok mange timer for ingen løn.

- Der er jo en grund til, at de unge allerede bliver butikschefer som 25-årige, og det er, fordi de har energien og gider at arbejde til en lav løn. Der var i hvert fald ikke mange på min alder eller med min baggrund, der stod nede i Fakta, siger han til magasinet.

Inden da havde han købt et værtshus, hvor han efter eget udsagn nok drak for meget. Så han solgte det igen og endte så i supermarkedet efter en broget mellemtid med jobkursus og dagpenge.

(FOTO: Rasmus Flindt Pedersen). Dansk fodbold Fra bold til bajere: Jeg har altid elsket tredje halvleg

Her ses han på sit tidligere værtshus Livjægerkroen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Her ses han på sit tidligere værtshus Livjægerkroen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Luksus i Spanien
I dag har han fået job i det danskejede firma APC Forsikringsmæglere, hvor han hjælper folk med pensionsrådgivning.

Det knapt så fysisk krævende job tiltaler den tidligere angriber

- Mit liv i Spanien er ren luksus. Jeg går på arbejde og kan jo ikke rigtig klage over vejret hernede. Det er lige før, at jeg gerne vil have, at de skruer ned for temperaturen, når det bliver mørkt, men det gør de heller ikke. Det er fantastisk. Jeg er sammen med min familie.

Fernandez nåede at spille for Silkeborg, Viborg, FCK og AB og score 126 i landets bedste række. To gange var der bud efter ham i udlandet, fortæller han selv; Stoke tilbage i 1996 og senere en kinesisk klub.

Men han blev inden for landets grænser dengang. Nu tager han udlandseventyret i Malaga.

Ulrik Balling hænger skrigende i luften efter et spark af Viborgs Carsten Dethlefsen. Viborg-spillerne huskes som en af de hårdeste hunde i Superligaens historie. Foto: Viggo Landau Sport og Spil Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen