Superliga-program klar efter weekenden

Hvornår Superligaen præcist sparkes i gang igen, bliver tidligst offentliggjort mandag, meddeler ligaen

Superligaen starter snart igen, men det bliver i en anden version end den vi kender. Se hvad der bliver anderledes her. Video: Tariq Mikkel Khan/Redigering: Martin Ekelund & Maya Westander

Det bliver tidligst 11. maj, der ligger en plan for genåbningen af 3F Superligaen klar, da klubberne skal have mulighed for at kommentere på planen først.

Det meddeler 3F Superligaen fredag på Twitter.

Årsagen er, at udkastet til afviklingen af slutprogrammet først skal kigges igennem af klubberne.

- Der har været massiv interesse for, hvornår dansk professionel fodbold sparkes i gang igen, skriver ligaen på Twitter.

- En afgørelse vil tidligst blive truffet mandag den 11. maj, da klubberne skal have mulighed til at kommentere på programmet, inden det endeligt besluttes og kan meldes ud.

Torsdag aften åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) op for, at Superligaen kunne genoptages uden tilskuere, og dermed kan sæsonen blive færdigspillet trods coronapandemien.

Divisionsforeningen, som styrer de professionelle danske ligaer, har tidligere meldt ud, at det var vigtigt, at man senest kom i gang 29. maj.

Det er altså nu muligt, men den præcise dato for genoptagelsen og det resterende kampprogram kommer altså tidligst mandag.

Da sæsonen blev indstillet, manglede de fleste hold to kampe af grundspillet, mens AGF og Randers manglede tre kampe.

Når grundspillet er færdiggjort, skal ti runder i mesterskabsspillet fordele guld, sølv, bronze og de fleste europæiske pladser.

Samtidig skal nedrykningsspillet afgøre, hvem der i næste sæson må friste en tilværelse i 1. division.

FC Midtjylland fører rækken med hele 12 point ned til de forsvarende mestre, FC København. AGF indtager tredjepladsen.

I bunden ligger Silkeborg med to point op til Esbjerg.

Superligaen - 8. maj. 2020 - kl. 12:59 Aldrig set før: Superliga-klub i vildt initiativ

Se også: Vil forhindre transfer-kaos i Superligaen

Der jubles i Hobro IK over at Superligaen kan genoptages. Foto: Jens Dresling Hobro - 8. maj. 2020 - kl. 10:10 Superligaklub jubler: - Vi er reddet!

11 kommentarer
Vis kommentarer