Superliga-spiller droppet efter bytur

AaB's Wessam Abou Ali er ude af nordjydernes trup, fordi han var i byen natten til søndag

Wessam Abou Ali i aktion for AaB - på banen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Wessam Abou Ali i aktion for AaB - på banen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det nordjyske fodboldflagskib fra AaB fik en vag start på Superligaen i sidste weekend, da de tabte med 2-0 til oprykkerne fra Lyngby.

Denne weekend spiller de så mod Sønderjyske, men det er uden talentet Wessam Abou Ali i truppen.

Han er nemlig blevet vraget, fordi han var sent ude i Aalborg natteliv dagen før kampen. Et kvalificeret bud kunne være, at destinationen hed Jomfru Ane Gade.

Det blev bekræftet af Allan Gaarde, AaB's sportsdirektør, til Eurosport før kampens start.

Ebbe Sand og Jan Bech Andersen ved præsentationen af Brøndby-legenden i rollen som ny sportschef. De ser betænkelige ud allerede på dette tidspunkt. Foto: Henning Hjorth Stig Tøfting - 21. jul. 2019 - kl. 09:43 Tøfting: De tog pis på Brøndby-legende

- Vi havde fået indikationer på, at Wessam var ude i Aalborg sent i går aftes, og han har ikke levet op til værdier, som vi forventer.

- Jeg ved overhovedet ikke, hvad der er sket – udover at han er set lidt for sent i byen. Det er blevet meget skarpt trukket op inden sæsonen, at det gør man ikke dagen inden kamp, uanset om man drikker sodavand eller ej.

Nogen markant svækkelse af AaB-truppen er det dog næppe, da Ali heller ikke var en del af den i den første kamp.

Se også: Voldsomt skadesramt: Superliga-klub må undvære flere profiler

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere