Superliga-træner afslører: Jeg har trænet homoseksuelle

Sønderjyske-træner Glen Riddersholm fortæller til TV3 Sport, at han har trænet flere spillere,der har kæmpet med at være homoseksuelle i fodboldverdenen 

Glen Riddersholm har kendt til spillere, der har kæmpet med deres seksualitet i fodboldverdenen. Foto: Anders Brohus
Glen Riddersholm har kendt til spillere, der har kæmpet med deres seksualitet i fodboldverdenen. Foto: Anders Brohus

I øjeblikket samler Superligaen sig i kampen mod homofobi, hvilket har rejst den væsentlige debat om rummeligheden i dansk fodbold.

En af dem, der i mange år har været en del af dansk fodbold på højeste niveau, er Sønderjyske-træner Glen Riddersholm, der i sit virke som træner har oplevet spillere, der har haft svært ved at finde sig til rette netop på grund af deres seksualitet.

Men overfor TV3 Sport vil han ikke komme nærmere ind på omstændighederne.

- Det handler om fortrolighed og den respekt, man har for de mennesker, man møder i fodboldverden. Jeg er sikker på, at de mennesker, stiller sig frem, som vi også har set i udlandet, når de føler, tiden er den rette. Det er ikke noget, jeg skal gøre på vegne af dem, forklarer han og hilser homofobi-debatten mere end velkommen:

- Det er en nødvendig debat, og jeg ser det som noget, vi alle skal tage hånd om. Vi lever alle af fodbold, og her skal der være plads til alle. Derfor tror jeg, det er vigtigt, vi sætter fokus på det, siger Riddersholm.

Sønderjyske-træneren er ikke i tvivl om, at man på sigt vil se danske fodboldspillere træde frem og være åbne om deres homoseksualitet.

- Vi er i 2019, og jeg er helt sikker på med den øgede fokus og en ny generation på vej, så er det et spørgsmål om tid, før vi ser flere fodboldspillere, der træder frem. Det er ikke så stigmatiserende, som det tidligere har været i fodboldverden.

Se også: Trak sig efter racistiske jokes: Ikke den, jeg er

Se også: Glen bænker stjernen mod AGF: - Det er et signal

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere