Superliga-træner: Jeg har været udsat for hetz

Allan Kuhn føler sig dårligt behandlet af tv-station

Allan Kuhn er ikke tilfreds med rygterne om et spilleroprør i Hobro. Foto:
Allan Kuhn er ikke tilfreds med rygterne om et spilleroprør i Hobro. Foto:

Hobros hårdtpressede træner Allan Kuhn kan efter sejren over FCN passende sende et takkekort til Ståle Solbakken.

Det kasserede FCK-talent, Julian Kristoffersen reddede i dobbelt forstand reddede trænerens dag.

Den 198 cm høje angriber, som efter tre år hos løverne blev ’dumpet’ og sendt af sted med besked på at skaffe sig spilletid, headede i slutfasen en tiltrængt sejr hjem til bundproppen med målet til  3-2.

Dermed kunne hjemmeholdet endeligt juble igen for første gang siden 11. august, hvor OB blev slået.

- Jeg er glad for Julian og sejren, men jeg er utilfreds med den hetz, som jeg har været udsat før kampen, sagde Allan Kuhn med adresse til Eurosport, som forleden lancerede en historie om spilleroprør mod den nye træner.

- Eurosport skulle lige have fat i mig på den hårde måde. De havde deres bevæggrunde, hvilket jeg accepterer, men jeg vil ikke bedømmes på rygter, siger Kuhn til Ritzau og fortsætter.

- Jeg vil hellere end gerne bedømmes på præstationer. Før kampen mod FC Nordsjælland havde vi kun fået seks point. Det er et helt fair kritikpunkt, men at bedømme mig på rygter er for unuanceret.

Det blev i den grad dementeret med en mandfolkeindsats ud over det sædvanlige af et hjemmehold, som trods bøllebank mod AaB og FCM viste høj moral og to gange fik rejst sig og kommet tilbage på sejrskurs, efter at gæsterne havde udlignet til både 1-1 og 2-2.

Hjemmeholdet kom godt i gang  takket været Quincy Antipas, som ellers stod til at blive hevet hurtigt ud efter en katastrofal start på kampen.

Se også: AGF føler sig snydt: - Det sker hele tiden mod os

Se også: Efter store bøllebank: Bundprop rejste sig

Se også: Tysk storklub fyrer træneren efter elendig start

Derfor sendte Allan Kuhn angrebsreserven Sebastian Grønning til opvarmning efter bare 13 minutter, og det var et signal, som Hobros dyreste spiller forstod.

- Han var fornærmende ringe og stod til at blive hevet ud, hvis han ikke forstod beskeden, afslørede Allan Kuhn.

Da den dobbelte målskytte  humpede ud med et kvarter tilbage, sørgede Julian Kristoffersen for sat bringe sejren i hus.

Julian Kristoffersen reddede Hobro i dagens opgør mod drengene fra Farum. Foto: Bo Armstrup/Ritzau Scanpix
Julian Kristoffersen reddede Hobro i dagens opgør mod drengene fra Farum. Foto: Bo Armstrup/Ritzau Scanpix
 

Den 21 årige nordmand er havnet i Hobro efter en sæson hos svenske Djurgården.

- Jeg er i Hobro for at få spilletid. Det var der ikke så meget af i Sverige, fortæller Julian Kristoffersen, der allerede som 16 årig blev hentet til FCK.

Ikke af Ståle Solbakken, men Michael ’Mio’ Nielsen.

Det er siden ikke blevet til så meget spilletid, så det er efter gensidig aftale, at Julian Kristoffersen har forladt FCK for at jagte spilletid for en dag måske igen at blive FCK-spiller.

- Jeg er fortsat i en god dialog med Ståle, så man ved aldrig. Jeg drømmer om at gøre som Alexander Sørloth i FCM. Han skulle også ud på en omvej på at få succes, sagde Julian Kristoffersen, der i statur er tæt på at være en kopi af FCM's 100 millioners salg.

Med nederlaget blev det hurtigt hverdag for det unge FCM-mandskab efter opvisningen forleden mod SønderjyskE med en 4-1 sejr.

Det var en nedtur, som træner Kasper Hjulmand gav stemplet 'for dårligt'.

- Hobro fik lov at score ud ad ingenting, konstaterede en skuffet FCN-træner.

Se også: Suárez med absurd afbud: - Min kone får jo familie-besøg

Se også: Nedturen er total: Bayern og Real i kæmpe krise

Se også: Arsenal fortsætter sejrsgang med London-smæk til Fulham

 

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere