Superligaens nye jernmand: Brøndby er perfekt for mig

Rodolph Austin kommer ikke i spil til 90 minutter på søndag mod AaB

Rodolph Austin havde onsdag første træningsdag i Brøndby (Foto: Lars Poulsen)
Rodolph Austin havde onsdag første træningsdag i Brøndby (Foto: Lars Poulsen)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Han er stor, stærk og fylder noget, når han går ind i duellerne, 30-årige Rodolph Austin.

Brøndbys nye jernmand havde onsdag første træningsdag på Vestegnen. Her fik de nye holdkammerater set, at Brøndby har hentet en mand, der står for fysisk styrke, duelspil og er en hård hund på træningsbanen.

Den fysiske styrke Brøndby måske har savnet hidtil, opvejes på længere sigt, når Rodolph Austin træder ind på holdet.

Men Rodolph Austin skal ikke forvente at få en hovedrolle allerede på søndag, når Brøndby spiller ude mod AaB.

- Det var en fornuftig første træning for Austin. Vi fik set, at der er noget dynamik i hans spil. Men han er ikke klar til 90 minutter på nuværende tidspunkt, siger cheftræner Thomas Frank og slår fast:

- Han mangler stadig lidt, fordi han ikke har spillet hele august. Her har han  selvtrænet. Men det er klart, at vi gerne vil bruge ham, når han er klar, understreger han.

Se også: Ny Brøndby-spiller har taget den tid en god ost tager

Se også: Ny Brøndby-spiller i fodsporene på Superliga-flop

Rodolph Austin har ellers spillet en del fodbold, siden sæsonen sluttede i Leeds, hvor han spillede 2. maj.

Siden har han faktisk spillet 10 landskampe for Jamaica. Den seneste 4. september mod Nicaragua.

- Jeg har kun spillet én kamp de seneste fem uger, hvor jeg ellers har selvtrænet, forklarer Rodolph Austin, der er godt tilfreds med sit skifte til den københavnske vestegn.

- Brøndby er det perfekte sted for mig. Det er spillere, der er gode med bolden og jeg var imponeret over spillet i søndags mod FC Midtjylland, siger Rodolph Austin.

Se også: Værsgo - her er 36 gratis spillere til din klub

Her er billeder fra Austins første træning (Foto: Lars Poulsen)

Han kan både spille på 6’er og 8’er positionen på midtbanen.

- Det er helt op til træneren, hvor han vil bruge mig. Jeg har spillet begge pladser, siger Rodolph Austin, der på landsholdet primært bliver benyttet på den defensive midtbane.

Det er også på den defensive midtbane, han skal forstærke Brøndby.

- Austin har gode kvaliteter som duelspiller og dækker et stort område på 6’er positionen. Men skal vi spille på en anden måde er han også så dynamisk, at vi kan bruge han som felt til felt spiller på midtbanen, siger Thomas Frank.

I dag er det 17 år siden, at Allan Ravn sikrede Brøndby-sejr mod Bayern i Champions League:

41 kommentarer
Vis kommentarer