Superligaens vilde transferrekord: Så meget scorede klubberne

Der blev hældt rigtig mange penge i Superliga-klubbernes pengetanke denne sommer, hvor klubberne ifølge en analyse i Tipsbladet solgte spillere for over 400 millioner kroner

Christian Nørgaard var en af de Superliga-spillere, der blev solgt dyrt i sommerens transfervindue - i hans tilfælde til italienske Fiorentina. Foto: Lars Poulsen
Christian Nørgaard var en af de Superliga-spillere, der blev solgt dyrt i sommerens transfervindue - i hans tilfælde til italienske Fiorentina. Foto: Lars Poulsen

Robin Olsen, Bubacarr Sanneh og Federico Santander blev denne sommer solgt for over 50 millioner kroner stykket, og med det trekløver i spidsen blev der sat en vild salgsrekord i Superligaen denne sommer.

Tipsbladets gennemgang af transfers i de 14 Superliga-klubber denne sommer viser, at der blev solgt spillere for 424,7 millioner kroner, hvilket er næsten dobbelt så meget som de ellers begivenhedsrige transfervinduer i somrene 2016 og 2017.

 

- Der har aldrig været så mange penge i fodboldspillet som nu, og topklubberne i Europa har aldrig haft en stærkere økonomi. Det er ikke fordi, at de relativt bruger flere penge, de har bare langt flere penge i dag, end de havde for bare tre år siden.

- Sammenholdt med 2009, hvor transfermarkedet i Europa frøs til is oven på finanskrisen, er det jo en fantastisk forbedring, siger Jesper Jørgensen, der er partner og sportsøkonom ved Deloitte, til Tipsbladet.

- Og så hjælper det også, at det er et VM-år. FC København havde næppe solgt Robin Olsen for så mange penge, hvis han havde kronet et par gode år i FC København og for Sverige med et flot VM, siger Jesper Jørgensen.

 

FC Midtjylland og FC København førte an med salg af spillere for knap 300 millioner kroner, mens Brøndby IF rundt regnet hældte yderligere 50 millioner kroner i salgsregnskabet.

75 millioner kroner til de øvrige 11 klubber viser, hvor stor forskel, der er på Top-3 i Superligaen og resten af klubberne i både spillerkøb og spillersalg, men som Tipsbladets gennemgang af transfervinduerne gennem ti år også viser, er 75 millioner kroner til de 'mindre' Superliga-klubber mere end sædvanligt.

Ud over, at det samlede salg på over 400 millioner kroner er en klar rekord i Superligaen, stiller salgene især FC København og FC Midtjylland i en interessant situation.

 

De to klubber står svagere i efterårets kampe efter salgene af nogle af deres bedste spillere, men priserne for deres profiler på syv-otte millioner euro [Alexander Sørloth, solgt fra FCM i januar, er oppe på at have indbragt FC Midtjylland 13 millioner euro (97 millioner kroner) efter Crystal Palaces overlevelse i Premier League] stiller de to ambitiøse FC-klubber gunstigt, da de fremover kan få lettere til at sælge spillere til disse høje beløb.

Se også: Pokaldrøn venter i Aarhus

Se også: Russer invaderede VM-finalen: Nu er han indlagt - forgiftet

Se også: Her har Brøndby kæmpe succes

11 kommentarer
Vis kommentarer