Superligaklubber bløder: Flere redningsaktioner på vej

De danske fodboldklubber har svært ved at finde en forretningsmodel, der kan bære manglende sportslig succes. I Brøndby er man afhængig af en god liga-placering, indrømmer klubbens direktør

Investor Mads Byder, formand Tommy Petersen og direktør i Lyngby BK Birger Jørgensen var hovedmændene bag Lyngbys overlevelse i vinter. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Investor Mads Byder, formand Tommy Petersen og direktør i Lyngby BK Birger Jørgensen var hovedmændene bag Lyngbys overlevelse i vinter. Foto: Polfoto/Lars Poulsen

At drive en fodboldklub i Danmarks bedste række er en underskudsforretning.

I det forgangne år præsenterede halvdelen af Superliga-klubberne et negativt regnskab. Det betød, at trods en omsætning på 2,7 milliarder kroner lå det samlede underskud på 24 millioner kroner.

Tal, som Idrættens Analyseinstitut har offentliggjort, viser, at superligaens 14 hold tilsammen fik 66 millioner kroner i kapitaltilførsel alene i 2017. Siden 1995 har klubberne fået tilført 4,2 milliarder kroner.

Næring før tæring
Netop sådan en tilførsel blev livsvigtigt for Lyngby, der i vinter var tæt på konkurs, indtil en ny ejerkreds sørgede for klubbens overlevelse frem mod forårssæsonen.

Og Lyngby er langt fra eneste eksempel på, at klubber har sat næring før tæring og er blevet reddet på målstregen af kapitaltilførelser. i 2014 måtte både AGF og AaB have tilført midler. AGF fik 53,7 i kassen, mens AaB hentede 77 millioner kroner, så klubberne kunne skabe balance i regnskaberne. 

Heldigvis for klubberne hersker der stor vilje til at hjælpe, når de kommer i økonomisk uvejr, mener Rasmus K. Storm, der er analyse-og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut:

- Baseret på tallene fra vores analyse er det overvejende sandsynligt, at klubberne får en håndsrækning. Modsat mange andre virksomheder har klubberne typisk en højere overlevelseskraft, fordi de betyder noget for lokalområdet. Klubberne har en nytteværdi for folk og kan være et flagskib, som sætter en by eller region på landkortet, siger han til Ekstra Bladet.

Når La Liga-sæsonen fredag sparkes i gang, er det samtidig startskuddet til en ny
omgang på Holdet.dk.
Foto: Emilio Morenatti/AP Sport og Spil SIDSTE CHANCE: Sådan vinder du i La Liga-manager

Sportslig succes er svær at opnå. Det koster samtidig mange penge. Derfor er det en udfordring at finde en bæredygtig forretningsmodel, vurderer Rasmus K. Storm.

- Det er en del af fodboldforretningen at leve af ekstern finansiering på forskellige måder. Man kan diskutere, om det er godt eller skidt, men samtidig bare konstatere, at det er alle klubber i dansk fodbold, som flere gange har været i økonomiske problemer. Det er et eksistensgrundlag for klubberne, fordi det er utroligt svært at lave en langsigtet og bæredygtig forretningsmodel, siger han og fortsætter:

- Men så længe, at der er nogen, som vil understøtte dem, fungerer modellen. Der er beredvillig kapital derude til at understøtte klubberne, når de kommer i vanskeligheder.

Artiklen fortsætter under billedet..

Brøndby hentede gennem en aktieemissionen i 2017 omkring 24 millioner kroner til afvikling af gæld og etablering af en ny fanzone. Polfoto/Jepser Mortensen
Brøndby hentede gennem en aktieemissionen i 2017 omkring 24 millioner kroner til afvikling af gæld og etablering af en ny fanzone. Polfoto/Jepser Mortensen

Superliga-succes altafgørende
Topscorerne for kapital-tilførsel er med flere længder de to hovedstadsklubber Brøndby og FC København. Sidstnævnte har siden 1995 fået tilført 1,1 milliarder kroner, men hos Parken Sport & Entertainment, der driver fodboldklubben, har man dog ikke benyttet sig af kapital-udvidelse siden 2010, hvor man foretog en udvidelse på hele 547 mio. kroner for at kunne fortsætte driften.

Klubben på Vestegnen har siden 2013 fået tilført 355 millioner kroner som konsekvens af store underskud på driften. Mens de sportslige resultater i mange år har set positive ud for FCK med flere deltagelser i pengemaskinen Champions League, har rivalerne indtil for nyligt kæmpet på den front.

Patrick Nielsen optræder i en musikvideo af A'typisk, som er medlem af Satudarah. Foto: PR Sport og Spil Har lille søn med: Topbokser i rockervideo

Fernando Alonso har kæmpet hårdt med en McLaren-racer, der ikke har været konkurrencedygtig. Foto: AP Sport og Spil Efter Formel 1-chok: - En verdensmester i dårlig timing

Og de sportslige resultater er altafgørende for en klub som Brøndby, hvis der skal grønne tal på bundlinjen, fortæller Brøndbys direktør, Jesper Jørgensen, til Ekstra Bladet.

- Når man driver en sportsvirksomhed, har man både øje på sportslige resultater og en økonomi i balance. De to ting går hånd i hånd hos os i Brøndby, og derfor har vi valgt at fokusere på begge dele. Jeg mener, at vi har en forretningsmodel, som kan bære og som kan bringe os i økonomisk balance, men det kræver, at vi ligger i toppen af Superligaen.

For fem år siden fik de danske pokalvindere tilført tæt på en kvart milliard kroner, men takket være blandt andet vækst i tilskuerantal, sæsonkortsalg og salg af sponsorater er en ny udvidelse ikke på tegnebrættet lige foreløbigt, forklarer Jesper Jørgensen.

- Det er ikke noget, vi har planer om. Vi har ikke et behov for at få tilført 224 millioner kroner, som vi gjorde i 2013. Dermed ikke sagt, at vi ikke får tilført kapital, hvis ejerne ønsker det, så der kan foretages yderligere investeringer. Vi har inden for de sidste to år investeret massivt i vores stadion, hvilket giver mange muligheder, men koster også dyrt, slutter økonomidirektøren.

De seneste 10 år har superligaklubberne haft et samlet resultat på minus 1,1 milliarder kroner.

Se også: Fantastisk billede: VM-profilen holder sig lækker som 69-årig

1. division - 15. aug. 2018 - kl. 09:17 Superliga-stjerner overtager roret i Silkeborg

Davide Capello overlevede på mirakuløs vis det tragiske brostyrt i Genova tirsdag. Foto. All Over Press/Ritzau Scanpix/Gramma Intl. fodbold - 15. aug. 2018 - kl. 11:09 Fodboldspiller i uhyggeligt bro-kollaps: Bilen faldt 30 meter gennem luften

Se også: 40 sikre mål er væk: Real Madrid kan blive tvunget til indkøb

77 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere