Svensk profil forstærker AaB

Oscar Hiljemark kan få sine første minutter for AaB i 2021, når svenskeren er med i truppen mod Vejle

Oscar Hiljemark efter hans skifte til AaB.

Den svenske midtbaneprofil Oscar Hiljemark kan søndag gøre comeback for AaB på udebane mod Vejle Boldklub.

Den 28-årige svensker er for første gang i mere end tre måneder klar til at gå på banen for nordjyderne.

Lørdag er Hiljemark således udtaget til den vigtige udekamp, hvor AaB skal forsøge at sætte en slutspurt ind i jagten på en plads i top-6.

I sidste uge hentede AaB den første sejr i syv forsøg under cheftræner Marti Cifuentes, da det på hjemmebane lykkedes at slå Sønderjyske med 1-0.

Med to spillerunder tilbage af grundspillet er AaB en del af et felt på seks midterhold, der kæmper om to pladser i top-6 og dermed adgang til mesterskabsslutspillet.

Randers FC og FC Nordsjælland er lige nu inde i top-6-varmen med henholdsvis 28 og 26 point.

De jagtes dog af en kvartet bestående af AaB, OB, Sønderjyske og Vejle. AaB, OB og Sønderjyske har alle 25 point, mens Vejle har 24 point.

Oscar Hiljemark blev hentet til AaB før denne sæson og markerede sig straks som en profil. Han pådrog sig i november en hofteskade, og da han var på vej tilbage, blev svenskeren ramt af nye skadesproblemer.

Søndagens opgør mellem Vejle og AaB spilles klokken 14.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri