Svinestreg bliver undersøgt

Esbjergs Rodolph Austin risikerer nu at blive straffet for sin svinestreg i kampen mod AGF

Det lignede alt andet end et uheld, da Rodolph Austin svingede en albue direkte i halsen på AGF's Jakob Ankersen under fredagens Superliga-premiere i Aarhus.

Og selvom kampens dommer, Michael Tykgaard, ikke valgte at tildele hverken frispark eller kort i situationen, så risikerer midtbanespilleren nu alligevel at blive straffet.

Formand for Fodboldens Disciplinærinstans, Jens Hjortskov, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at sagen vil blive kigget efter i sømmene.

- Vi har modtaget en indberetning og er nu i gang med at vurdere, om der er en sag i det eller ej, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet..

Rodolph Austin i duel med Jakob Ankersen. Foto: RitzauScanpix/Bo Amstrup
Rodolph Austin i duel med Jakob Ankersen. Foto: RitzauScanpix/Bo Amstrup
 

Det er ikke mere end end måned siden, at der faldt dom over Brøndby angriberen Kamil Wilczek i en lignende sag.

Han endte med at blive idømt to spilledages karantæne på efterbevilling efter at have plantet en albue i ansigtet på Vejles Kerim Memija under en kamp i december.

Se også: Så faldt hammeren: Straffer Brøndby-bomber for svinsk albue

Jens Hjortskov kan ikke umiddelbart sige noget om den aktuelle sag i forhold til Wilczek-afgørelsen, men anerkender sammenfaldet.

- Vi kan konstatere, at begge sager involverede en albue. Nu kigger vi på den her også, siger han.

Se også: Flyvende Superliga-start! Troldmand stjal scenen

Se også: Dansk toptræner klar i mælet: Det bliver et hundeslagsmål

Se også: Udstillet og latterliggjort: Pinligt, Brøndby!

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere