Syv år efter stop: 43-årig legende gør comeback

Den aktuelle målmandssituation i AC Horsens har tvunget klubben til at støve 43-årige Søren Jochumsen af

AC Horsens fansene fik sagt ordentligt farvel til Jochumsen efter hans kamp nummer 524. Men måske får de chancen for at se ham i aktion igen. Foto: Lars Krabbe
AC Horsens fansene fik sagt ordentligt farvel til Jochumsen efter hans kamp nummer 524. Men måske får de chancen for at se ham i aktion igen. Foto: Lars Krabbe

Søren Jochumsen står noteret for 524 kampe for AC Horsens. På fredag kan han muligvis spille kamp nummer 525, selv om det er syv år siden, at han indstillede sin karriere.

AC Horsens fik målmand Michael Lansing udvist mod Lyngby i søndags, og dermed afsoner han karantæne mod Esbjerg fB på fredag og mod Silkeborg IF den 9. november. Det har tvunget AC Horsens til at støve 43-årige Søren Jochumsen op fra gemmerne som backup for Matej Delac i de to kampe.

AC Horsens U19-målmand valgte at indstille sin karriere i sommer, og derfor spiller klubbens normale U17-målmand på U19-holdet. Allerede inden sæsonen takkede 43-årige Jochumsen ja til at agere tredjemålmand i tilfælde af skader eller karantæner.

Søren Jochumsen arbejder til dagligt som eliteidrætskonsulent hos Horsens Kommune.

- Det er super fedt, at den største legende i klubbens historie og den spiller, der har spillet klart flest kampe, stadig har et gult hjerte og har lyst til at hjælpe os i den her situation. Han bidrager i forvejen til rigtig mange ting i forhold til elitesporten i Horsens Kommune, og vi er glade for, at han stadig vil være en del af klubbens projekt. Vi er helt trygge ved, at Søren skal være andenmålmand, for vi har set mange af hans kampe i Jyllandsserien, og han har stadig et fantastisk niveau. Derudover er han en rigtig god fyr, der med det samme vil bidrage positivt i omklædningsrummet, siger manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Veteranmålmanden ser frem til igen at dufte savsmuldet.

- Jeg glæder mig helt vildt til de kommende kampe. Jeg har fulgt klubben tæt, siden jeg stoppede, og jeg har holdt mig i gang i Stensballe IK og Horsens fS, hvor jeg senest har spillet i Jyllandsserien, og jeg har trænet kontinuerligt, siden jeg stoppede, så jeg kan stadig gribe en bold. Truppen er selvfølgelig en helt anden, og jeg har aldrig spillet under Bo, så det bliver sjovt og spændende for mig at komme tæt på spillere og trænere i superligatruppen, fortæller Søren Jochumsen.

Målmanden skal deltage i et par af træningerne i AC Horsens frem mod fredagens kamp. Han spillede sin seneste Superliga-kamp den 4. december 2011.

Se også: Superliga-træners store sorg: - Tak for støtten
Se også: Udnytter rival-bommert: Barcelona til tops efter målfest
Se også: Aflyser dansk 6-dagesløb

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere