Tabte hovedet i Superligaen: - Det er uacceptabelt

Alan Sousa blev udvist for tredje gang i sæsonen, da AGF slog Vejle i weekenden. Klubben har fortalt angriberen, at den slags ikke duer. Topscoreren risikerer at misse resten af sæsonen med karantæne

Der var drama både på og uden for banen i Vejle. Se de vilde scener fra sæsonens mest dramatiske kamp her!

Dommer Peter Munch Larsen var givetvis den mest upopulære mand på Vejle Stadion, da AGF vandt 4-2 i påsken, men Allan Sousa må også have ligget højt på listen.

For topscoreren tabte hovedet og jagede det i stedet ind i torsoen på en AGF'er, blev udvist og skød dermed startskuddet til en skør kamp.

Det var Sousas tredje røde kort i denne sæson, og angrebskollegaen Kjartan Finnbogason tog ikke vel imod den. Han sagde efter kampen, at han håbede, at Sousa ville undskylde.

- Det håber jeg, han gør i morgen. Han ved det godt selv, han er skuffet. Han er en sindssygt dygtig spiller, vanvittigt god fodboldspiller. Hhvis han lige får styr på sin mentalitet, når han kommer op i det røde felt, kan han nå rigtig langt, lød det fra islændingen.

Allan Sousa har fået tre kampes karantæne for sit røde kort, og dermed misser han resten af sæsonen, hvis Vejle rykker ud i første playoffrunde.

Han runder samtidig seks karantænedage, og dertil kan man lægge fire i sidste sæson og en kortvarig bortvisning på grund af discipinære problemer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dommer Peter Munch Larsen fik en hovedrolle i den dramatiske dyst. Og det var ikke kun på grund af det røde kort til Allan Sousa. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dommer Peter Munch Larsen fik en hovedrolle i den dramatiske dyst. Og det var ikke kun på grund af det røde kort til Allan Sousa. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Efter AGF-kampen har Vejle-ledelsen haft en alvorssnak med deres topscorer.

- Vi har snakket med ham efter AGF og sagt, at det var en uacceptabel handling, uanset hvor meget han bliver provokeret, og hvor hårdt de går til ham.

- Det er uacceptabelt, at han ryger ud, og at vi skal undvære ham i tre kampe, for han er en af vores bedste spillere. Det er ikke formålstjenligt for hverken ham eller klubben, siger teknisk chef Jacob Krüger til tipsbladet.dk.

Han vil ikke gå mere i detaljer med, hvad der blev sagt.

- Vi har haft en snak med ham, og den bliver mellem os. Det gælder også, hvilke konsekvenser det måtte få, men det er selvfølgelig på ingen måde i orden, det, han gjorde, siger Krüger.

Vejle møder på søndag SønderjyskE, og derefter venter to playoff-opgør mod enten Hobro eller Vendsyssel, hvoraf taberen rykker direkte ned.

Allan Sousa kan først spille igen efter de kampe.

Al Hadji Kamara har været i forrygende form for Vendsyssel. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan lande en permanent aftale med den nye Superliga-bomber? Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Kaos kan koste aftale med super-bomber

- Jeg har fundet ud af, hvad der var vigtigt for mig. Før levede jeg et liv, der førte mig hen i stressen, siger FC Roskildes 1. divisionstopscorer Emil Nielsen. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer ramt af stress: Måtte ringe 112

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere