Tidligere FCK'er stopper øjeblikkeligt: - Ikke det værd

Den tidligere FCK-spiller Søren Frederiksen stopper karrieren et halvt år før kontraktudløb med Sønderjyske

Frederiksens holdkammerater begyndte foråret flyvende mod Hobrio, men kom ned på jorden igen mod Nordsjælland. Se højderpunkterne her.

Sønderjyske-spilleren Søren Frederiksen har spillet sin sidste superligakamp.

En knæskade tvinger den 30-årige fodboldspiller til at indstille sin aktive karriere et halvt år før kontraktudløb. Det oplyser Sønderjyske i en pressemeddelelse.

- Jeg har i en længere periode haft store problemer med mit højre knæ, og det har tre operationer desværre ikke kunnet redde.

- Nu er det derhenne, hvor det ikke kun generer mig i kamp og træning, men også når jeg bare er derhjemme og skal sove.

- Jeg elsker fodbold, men det er ikke det værd, når jeg ikke kan falde i søvn på grund af smerter i knæet, og på den måde er det nemt at tage beslutningen om at stoppe, selv om det selvfølgelig er svært at sige farvel til fodbolden, siger Søren Frederiksen.

Han fortsætter i stedet i Sønderjyske en ny rolle, hvor han både skal være scout og analytiker for klubben. Han har fået en toårig kontrakt i sit nye job.

Han spillede sin første superligakamp tilbage i juli 2009, hvor han debuterede med et mål mod OB. I alt blev det til 167 superligakampe og 20 mål i landets bedste række.

Han brød igennem som angriber, og det banede vej for et skifte til FC København i sommeren 2010, men skiftet til det daværende mesterhold blev ingen stor succes.

Via ophold i Vejle-Kolding, AaB, KR Reykjavik og Viborg FF havnede han i januar 2018 hjemme i Haderslev-klubben.

I mellemtiden var han blevet flyttet længere tilbage på banen som både kantspiller og ind i mellem også back.

Han blev dansk mester med FCK i 2010/11-sæsonen og vandt både DM-guld og pokaltitlen med AaB i 2014.

Nu har udbruddet også fået konsekvenser i den bedste fodboldrække. Foto: Ramiro Agustin Vargas Tabares/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 24. feb. 2020 - kl. 08:49 Frygter virus: Udsætter sæsonstart på ubestemt tid
Se også: Stikker igen hovedet frem
Se også: Ærgerlig anfører: - Tyndt straffe

27 kommentarer
Vis kommentarer