Tidligere Superliga-profil: Spillerne er bange

Rasmus Daugaard efterlyser mere fokus på håndtering af fodboldspilleres mentale udfordringer. Han arbejder selv med emnet som psykoterapeut i dag

Rasmus Daugaard vil gerne have mere fokus på fodboldspilleres mentale udfordringer. Foto: Jens Dresling
Rasmus Daugaard vil gerne have mere fokus på fodboldspilleres mentale udfordringer. Foto: Jens Dresling

Rasmus Daugaard undskylder nærmest, da vi taler sammen i telefonen. Nu har han bare stået og trippet i et stykke tid, læst en artikel her og der, og nu kunne han ikke holde sig tilbage længere.

Derfor har han selv taget kontakt til tipsbladet.dk for at bidrage til debatten om fodboldspillere og deres mentale udfordringer.

Han gør det ikke, fordi han er indigneret eller har noget behov for at vende tilbage til rampelyset. Han gør det, fordi han selv er søn af sporten, har sine egne erfaringer, og emnet 'er fuldstændig klistret op ad mit hjerte'.

Det er ni år, siden Daugaard stoppede sin aktive karriere efter 210 Superliga-kamp, tre ligalandsholdskampe og et udlandsophold hos norske Lyn. I dag arbejder han som psykoterapeut, hvor han blandt andet tilbyder samtaleterapi for fodboldspillere med ondt i sjælen.

Her taler Rasmus Daugaard hver uge med spillere, der ringer til ham med deres bekymringer. Fælles for de fleste af dem er, at de er bange. Bange for at lave fejl, for ikke at være god nok, for at blive sat på andetholdet.

- Fodboldverden har i udpræget grad haft en kultur båret af frygt. Hvis ikke man spiller ordentligt, er det på bænken eller på andetholdet. Hvis man ikke gør, som træneren siger, finder han en anden, der vil. Hvis man brænder et straffespark, bliver man hånet ad helvede til. Jeg vil gå så langt som at kalde det en frygtbaseret ledelseskultur, siger Daugaard, der mener, at det i sidste ende går ud over den spillemæssige kvalitet.

- Det gør noget ved mennesker. Det gør os ikke mere frie, smilende, kreative. Tværtimod. Det fordrer, at man bliver bange for at lave fejl, og så får vi det produkt, vi har nu. En Superliga, som mange kalder kedelig.

- Jeg har været der, jeg har mærket behovet, men det først nu, jeg har kunnet sætte ord på, hvad jeg havde brug for. Jeg vil gerne komme tilbage og sige: 'Jeg ved, hvordan det føltes for mig, og jeg har kompetencerne til at kunne hjælpe dig', siger Rasmus Daugaard, som her er i duel med FCK's Jesper Bech. Foto: Claus Bonnerup
- Jeg har været der, jeg har mærket behovet, men det først nu, jeg har kunnet sætte ord på, hvad jeg havde brug for. Jeg vil gerne komme tilbage og sige: 'Jeg ved, hvordan det føltes for mig, og jeg har kompetencerne til at kunne hjælpe dig', siger Rasmus Daugaard, som her er i duel med FCK's Jesper Bech. Foto: Claus Bonnerup

Rasmus Daugaard er i den unikke position, at han har oplevet problemet fra to forskellige ståsteder: som spiller og nu som terapeut for dem, der har brug for hans hjælp. Hans hensigt er at almengøre det, at man som fodboldspiller også kan få brug for hjælp til at tale om sine følelser.

De fleste trænere har historisk set ikke haft samme kompetencer inden for det felt, som de har for taktik eller analyse. Og Rasmus Daugaard er urokkelig i sin tro på, at det er mennesket, der vinder fodboldkampe. Ikke systemet.

Tipsbladet.dk har i den seneste uge talt med AaB og Brøndby IF, der har mentaltrænere ansat, og AGF, hvis klublæge tager sig af spillerne psykiske tumlerier, men Rasmus Daugaard oplever ikke, at den slags roller er alle klubber forundt.

- Det er mit indtryk, at det ikke er særlig udbredt. Der er jo også 100 andre klubber end dem, der spiller Superliga, siger han.

- Der er målmandstrænere, angrebstrænere, assistenttrænere, fysiske trænere, analytikere, et kæmpe apparat omkring i hvert fald Superliga-klubberne. Det mest centrale i det at være menneske er vores følelser. Vi bruger dem til at navigere i livet. Hvis man er bange, stikker man af. Er man forelsket, opsøger man relationen. Hvor er følelsestræneren? Den, der kan gribe et andet menneskes udstrakte hånd i et sårbart øjeblik, spørger han retorisk.

Rasmus Daugaard beder mig om at forestille mig en situation. Det er lørdag, og der er kamp søndag.

- Du kan mærke i maven, at du er sgu bange for at spille kampen. Der er meget på spil i morgen, du lavede en fejl i sidste uge og fik ubehagelige tilråb. Går du over og fortæller træneren, at du har ondt i maven og ikke har sovet? Og træneren, når han går hjem og skal sætte holdet: Står du først på listen til spilletid? Der er ikke kompetencen til at håndtere det, siger Daugaard.

Rasmus Daugaard (til højre) vil gerne have større fokus på fodboldspilleres mentale udfordringer. Foto: Jens Dresling
Rasmus Daugaard (til højre) vil gerne have større fokus på fodboldspilleres mentale udfordringer. Foto: Jens Dresling

Den tidligere AB-, FC Midtjylland- og Lyngby-spiller prøvede flere gange gennem sin karriere at svare på spørgeskemaer fra FIFPro, den internationale spillerforening. De spørgeskemaer har givet os en masse viden, eksempelvis at 37 procent af de adspurgte i seneste undersøgelse har oplevet symptomer på angst og depression, men de har ikke ført mere med sig, mener Daugaard.

Der hersker stadig en macho-kultur i fodbolden, og hvis mænd i forvejen ikke har så let ved at fortælle, hvordan de har det, får de i hvert fald ikke lettere ved det, når de er samlet i en mandegruppe, som lever af at skulle præstere, være stærke, løbe hurtigere og sparke hårdere end de andre, som han siger.

I sin aktive karriere oplevede Rasmus Daugaard selv, hvad det vil sige at være bange for at falde igennem. Han så det ikke dengang, men han ser det i dag.

- Jeg har lagt mærke til, efter jeg stoppede, hvor meget jeg har lidt under at skulle præstere. Måden, jeg løste det på, var at gå all in. Systematisere min nattesøvn, spise alle de 'rigtige' ting. I mine ferier trænede jeg som en gal, så det i hvert fald ikke var træthed, der var skyld i, at jeg ikke var god nok. Jeg trænede ud over grænsen for, hvad der var sundt, siger Rasmus Daugaard.

- Det var min måde at holde depressionen for døren.

Da han var barn, teenager og et stykke op i 20'erne, stammede han meget. Jo ældre han blev, desto mere aftog det. Men den helt store forskel kom, da Rasmus Daugaard stoppede fodboldkarrieren. Et halvt år efter sin sidste kamp gik det op for ham, at han stort set ikke stammede længere.

- En dag var jeg sammen med en god ven og holdkammerat ovre i Midtjylland, som tog mod til at spørge: 'Rasmus, der er noget, jeg har tænkt på...' Han havde også lagt mærke til, at jeg stammede langt mindre. Det har været en pudsig oplevelse, fortæller Daugaard.

- Jeg har ikke noget svar på, om det hænger sammen, men jeg kan konstatere, at det er aftaget i kraftig grad. Jeg kan godt mærke, hvilket pres jeg har været under.

Nu håber Rasmus Daugaard, at han med sin spillerbaggrund og sit job som psykoterapeut kan gøre en forskel for nuværende og tidligere fodboldspillere.

- Jeg har været der, jeg har mærket behovet, men det først nu, jeg har kunnet sætte ord på, hvad jeg havde brug for. Jeg vil gerne komme tilbage og sige: 'Jeg ved, hvordan det føltes for mig, og jeg har kompetencerne til at kunne hjælpe dig'.

Læs mere om, hvorfor fodboldspillere får psykiske problemer her: Se også: Derfor får fodboldspillere svære psykiske problemer

Se også: Medie: SønderjyskE henter dansker i Heerenveen

Se også: Belgisk storklub tæt på AaB's stortalent

– Min mor havde tre søstre og én bror, og de har alle sammen børn, så det meste af min familie er faktisk i Brasilien, siger dansk-brasilianske Emiliano Marcondes. Som helt lille boede FCN-spilleren selv ni måneder i det store sydamerikanske land. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superliga-profils gribende historie: Mor rejste - og han så hende aldrig igen

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere