Annonce:
Annonce:

Tidligere Superliga-profil stopper som 30-årig

Den tidligere Superliga-spiller Ryan Johnson Laursen indstiller sin karriere

Ryan Johnson Laursen i aktion for OB mod Brøndby. Foto: Jonas Olufson
Ryan Johnson Laursen i aktion for OB mod Brøndby. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Han var en dygtig og talentfuld back for flere danske klubber, men Ryan Johnson Laursen var også frygteligt plaget af skader i sin karriere.

Derfor har han nu valgt at indstille en karriere, som grundet de mange skader aldrig blev så god som håbet.

Ryan Johnson Laursen, hvis kontrakt i Sønderjyske løb ud ved årsskiftet, kom frem i Lyngby Boldklub efter at have spillet ungdomsfodbold i klubben samt BK Skjold.

Siden blev han solgt til Esbjerg, hvor han gjorde det så godt, at der var bud fra udlandet og AZ Alkmaar. Men EfB takkede nej til milionbud, og i stedet rejste Laursen i 2017 til Odense og OB, som han repræsenterede frem til sit skifte i sommer til Sønderjyske.

- Jeg har, efter en del overvejelse, besluttet mig for at indstille min aktive karriere som professionel fodboldspiller, skriver han i et opslag på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Annonce:

- Jeg har lagt hele mit liv i det at blive og at være fodboldspiller. Og jeg har i dén grad høstet belønningen i form af vilde oplevelser, unikke venskaber og udfordringer, der har udviklet mig professionelt og personligt. Alt det har været min hverdag de sidste 13 år.

- Jeg har også her i vinter haft nogle interessante muligheder som spiller, som jeg er glad og taknemmelig for. Jeg har bare hele tiden vidst, der skulle noget helt særligt til, hvis jeg skulle fortsætte, for jeg er et rigtig godt sted mentalt, og det har altid været noget, jeg har haft i bagtankerne: At slutte på et tidspunkt, hvor jeg har det godt med at stoppe, og hvor jeg kan glæde mig til alt det, jeg skal bruge min tid og mine kræfter på bagefter.

- Det kan jeg i dag, så jeg kan ikke forlange meget mere.

- Jeg vil gerne sige tak til alle mine med- og modspillere. Trænere, ledere, behandlere, kontorfolk, sponsorer og fans, for alle de klubber jeg har spillet for, igennem min karriere.

- Det samme gælder min familie, mine venner og alle dem, der har støttet mig undervejs. Uden jer havde jeg ikke haft de samme muligheder, og uden jer havde jeg ikke været et sted i dag, hvor jeg oprigtigt ser frem til, hvad de næste måneder og år vil bringe.

- Tak, skriver Ryan Johnson Laursen, 30 år, på Instagram.

Backen nåede fem U21-landskampe og spillede i alt 157 gange i Superligaen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: