Tidligere Superliga-træner angriber sin gamle klub

Vejle Boldklubs tidligere cheftræner Adolfo Sormani langer kraftigt ud efter sin tidligere arbejdsgiver, der endte med at rykke ud af Superligaen

Adolfo Sormani langer for første gang ud efter Vejle Boldklub. Foto: Anita Graversen
Adolfo Sormani langer for første gang ud efter Vejle Boldklub. Foto: Anita Graversen

Adolfo Sormani valgte den 5. marts at stoppe som cheftræner i Vejle Boldklub, og man kunne ikke beskylde italieneren for at smække med døren, da han forlod Nørreskoven for sidste gang. Det foregik helt stille og roligt.

Det ser dog alligevel ud til, at Sormani har nogle enkelte svirp med halen, han gerne vil af med.

I et interview med det italienske medie tuttomercatoweb langer Adolfo Sormani ud efter sin tidligere arbejdsgiver og ikke mindst ejerkredsen med Andrew Zolotko i spidsen. Han mener, at ejerne gjorde det meget svært for Vejle at overleve i Superligaen, og klubben endte som bekendt også med at rykke ud af Danmarks bedste række.

- Efter oprykningen skulle vi have fastholdt strukturen og skelettet på holdet for at opnå balance og kontinuitet. I stedet blev der skiftet rigtig mange spillere, og en smule utilfredshed blev født. Da vi startede sæsonen, var jeg ikke helt tilfreds, og så valgte jeg at smutte i marts. Det var ikke mit indtryk, at ejerkredsen ønskede at overleve, siger Adolfo Sormani, der i interviewet også roser niveauet i dansk fodbold.

Vejle Boldklub valgte efter Adolfo Sormanis afsked at ansætte rumæneren Constantin Galca som afløser, men han kunne altså ikke redde klubben fra nedrykning.

Vejle-direktør: Faktuelt forkert
Tipsbladet.dk har forelagt citaterne fra Adolfo Sormani til Henrik Tønder, der er direktør i Vejle Boldklub, og han har svært ved at genkende kritikken fra klubbens forhenværende cheftræner.

Han mener, at Adolfo Sormani taler decideret usandt.

- Vi kommenterer normalt ikke på ting fra fortiden og personaleanliggender, men jeg kan sige, at når Sormani udtaler sig, som han gør, så er det faktuelt forkert. Han var naturligvis involveret og havde en central rolle i vores rekruttering. Det er i VB som i de fleste andre klubber, at cheftræneren er en nøgleperson, og det er selvfølgelig kutyme at rådføre sig med træneren i forbindelse med rekruttering, og det har vi gjort.

- Derfor synes jeg, at fakta skal på plads, men Sormani er i sin gode ret til at mene, hvad han vil, siger Henrik Tønder til tipsbladet.dk og fastslår, at han ikke har yderligere kommentarer.

Adolfo Sormani kom til Vejle Boldklub i sommeren 2017 og var altså manden, der førte traditionsklubben tilbage i Danmarks bedste række efter ti års fravær. Han har ikke fået nyt job siden afskeden i Nørreskoven.

Se også: Farvel og tak: Jyllands ruin!

Se også: Revisor tømmer klubkasse: Brugt på coke og digitalsex

Al Hadji Kamara har været i forrygende form for Vendsyssel. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan lande en permanent aftale med den nye Superliga-bomber? Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Kaos kan koste aftale med super-bomber

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere