Tjek status i din Superliga-klub: De kan være på vej ud

Sommeren nærmer sig, og det betyder kontraktudløb for mange Superliga-spillere

Hvor skal Nicolai Jørgensen hen?

I de fleste Superliga-klubber er der spillere, som om mindre end to måneder står uden kontrakt og dermed går en fremtid som arbejdsløs i møde. Tipsbladet går listen igennem og ser på, hvad der er meldt ud, og hvordan fremtidsudsigterne er for spillerne, som i næste sæson har to ekstra klubber at søge Superliga-spilletid hos.

 

***

 

Hobro IK

Kontraktudløb:
Jesper Rask
Rune Hastrup
Anders Egholm
Michael Christensen
Thomas Hansen
Hans Henrik Andreasen
Göckan Kaya
Mathias Bersang
Rasmus Lynge Christensen
Ruben Nygaard
Wilfried Domoraud

Hobro er den klub, der står med flest kontraktudløb denne sommer. Det skyldes primært, at klubben endnu ikke er fuldt på højde med de andre Superliga-klubbers fuldtidssetup og derfor heller ikke opererer med længere kontrakter.

Da nedrykningen i sidste uge blev en realitet, meldte Hobro med det samme ud, at den ville satse på en hurtig tilbagevenden til den udvidede Superliga og derfor forventede og accepterede et underskud i den kommende sæson.

Så der er altså lagt op til investeringer, og det vil utvivlsomt betyde, at flere spillere på ovenstående liste også er i klubben i næste sæson, hvis de ellers kan se sig selv spille i 1. division. Mest oplagt er nok Jesper Rask. Hobros succes blev i sin tid skabt på en stor del kontinuitet, og den er målmanden garant for.

Men ellers er det nok kun den tidligere Ligue 2-spiller Wilfried Domoraud fra ovenstående liste, det er svært at forestille sig fortsætte i 1.division. 37-årige Hans-Henrik Andreasen indstiller måske karrieren, og spillere som Anders Egholm og Michael Christensen har måske et håb og ønske om at finde en kontrakt hos et af de 14 Superliga-hold, men derudover ligner det for de resterende navne en fremtid i Hobro eller en anden klub på højst samme niveau.

Hans Henrik Andreasen er en aldrende mand. Uvist, om han fortsætter karrieren. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Hans Henrik Andreasen er en aldrende mand. Uvist, om han fortsætter karrieren. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
 

 

***

 

Brøndby IF

Kontraktudløb:
Andreas Hansen
Daniel Agger
Svenn Crone
Malthe Johansen
Martin Ørnskov
Johan Elmander

Sportsdirektør Troels Bech har haft og har stadig mange prominente kontraktudløb at tage stilling til.

Den stramme økonomi betyder, at der vil blive sagt farvel til flere. Mest sandsynligt er Martin Ørnskov og så Johan Elmander, som selv meldte sit Brøndby-farvel ud for nylig. Daniel Aggers situation er der blevet skrevet meget om, og det ligner en forlængelse eller et karrierestop.

De unge forsvarstalenter Svenn Crone og Malthe Johansen er ikke blandt de højst skattede og skal nok se sig om efter en 1. divisionsklub. Crone har godt nok fået en smule spilletid, men det har været på grund af adskillige skader og karantæner, mens selv de mange rokeringer på Malthe Johansens position ikke har givet ham ligadebut.

Andreas Hansen kunne godt blive tilbudt en ny kontrakt og en umiddelbar fremtid som tredjemålmand.

Martin Ørnskov ligner en færdig mand på Vestegnen. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Martin Ørnskov ligner en færdig mand på Vestegnen. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

 

***

 

SønderjyskE

Kontraktudløb:
Jens Rinke
Kees Luijckx
Søren Mussmann
Andreas Oggesen
Francis Dickoh

Francis Dickoh lukkede et hul efter Søren Mussmanns skade, mens har næppe en fremtid i SønderjyskE. Hvis han stadig har mod på at fortsætte, kan hans erfaring blive værdifuld for en af de tre oprykkere.

Til gengæld nåede Mussmann og Kees Luijckx at levere væsentlige bidrag i klubbens succes-sæson, og de bestemmer givetvis selv, om de vil fortsætte i klubben.

Andreas Oggesen har haft gode perioder, men tålmodigheden er nok ved at være løbet ud med den elegante 22-årige dribler, som dog har vist nok til at kunne få kontrakt i en anden Superliga-klub. Hvis Jens Rinke ikke har ønsker om at blive førstemålmand, kan han meget muligt også få en ny kontrakt.

Kees Luijckx har taget ligaen med storm. (Foto: Christer Holte/Polfoto)
Kees Luijckx har taget ligaen med storm. (Foto: Christer Holte/Polfoto)

 

***

 

FC Midtjylland

Kontraktudløb:
Jim Larsen
Petter Andersson
Rilwan Hassan

Claus Steinlein har bekræftet, at de stærkt skadesplagede Jim Larsen og Petter Andersson er færdige i klubben. Andersson tager med al sandsynlighed hjem til Hammarby, mens Larsens karriere er i fare.

Rilwan Hassan har i foråret været stærkt spillende på den centrale midtbane, og en fremtid i FCM afhænger af, om han vil jagte et skifte til en udenlandsk klub.

Jim Larsen har været meget plaget af skader og har ingen fremtid i Midtjylland. (Foto: Ernst Van Norde)
Jim Larsen har været meget plaget af skader og har ingen fremtid i Midtjylland. (Foto: Ernst Van Norde)

 

***

 

OB

Kontraktudløb:
Michael Tørnes
Magnus Pedersen
Mohammed Diarra
Azer Busuladzic
Anders Thomsen


Azer Busuladzic er meldt færdig i OB, mens det også er svært at se en fynsk fremtid for Mohammed Diarra, som aldrig for alvor er slået igennem i klubben.

Truppen rummer fire tidligere førstemålmænd, så her skal der luges ud, hvorfor Michael Tørnes nok skal søge nye græsgange.

Alle spillere kan godt have en Superliga-fremtid andetsteds, mens de unge talenter Magnus Pedersen og Anders Thomsen mest sandsynligt skal finde deres umiddelbare fodboldfremtid nede i divisionerne.

Mohammed Diarra, her i kamp med Andrew Hjulsager, ligner ikke en mand, der har en fremtid på Fyn. (Foto: Jens Dresling)
Mohammed Diarra, her i kamp med Andrew Hjulsager, ligner ikke en mand, der har en fremtid på Fyn. (Foto: Jens Dresling)
 

 

***

 

AGF

Kontraktudløb:
Adrían López
Malthe Dahl Overgaard
Jesper Lange
Kim Aabech

Kim Aabech, Adrían López og det unge talent Malthe Overgaard er færdige i AGF.

Førstnævnte finder med al sandsynlighed en ny Superliga-klub - måske et gensyn med Kasper Hjulmand? López har været rundt omkring og kan komme det igen, mens de aarhusianske fans meget gerne ser en kontraktforlængelse med Jesper Lange - så det ligger i luften, at et langt forhandlingsforår for sportschef Jens Andersson lukkes med en kortere forlængelse med Lange.

Kim Aabech har gjort det fint - men passer ikke ind i Glen Riddersholms koncept og er snart fortid i AGF. (Foto: Anita Graversen/Polfoto)
Kim Aabech har gjort det fint - men passer ikke ind i Glen Riddersholms koncept og er snart fortid i AGF. (Foto: Anita Graversen/Polfoto)

 

***

 

Randers FC

Kontraktudløb:
Ingen.

Der er ingen uafklarede spørgsmål i Randers' trup, som dog mister Kasper Junker til AGF og Jeppe Tverskov til OB uden at få penge for dem. Det behager næppe hverken fansene ellers sportschef Ole Nielsen.

Kasper Junker ryger til AGF. Randers får ikke en krone. (Foto: Claus Bonnerup/Polfoto)
Kasper Junker ryger til AGF. Randers får ikke en krone. (Foto: Claus Bonnerup/Polfoto)

 

***

 

Esbjerg fB

Kontraktudløb:
Emil Lyng
Jerry Lucena
Jesper Rasmussen
Lasse Rise
Mohammed Fellah
Mick van Buren
Søren Andreasen

Ingen af ovenstående er bærende spillere i Esbjerg. Jerry Lucena stopper karrieren, mens Emil Lyng er skadet og selv har udtalt, at han forventer at forlade klubben.

Jesper Rasmussen og det 20-årige angrebstalent Søren Andreasen (til sammen fem minutters spilletid i denne sæson, førstnævnte er dog udlejet, men spiller ikke) ligner spillere, der er færdige i klubben, mens Mohammed Fellah har haft højdepunkter, men især lavpunkter i sin Esbjerg-tid.

Han har et godt navn i Norge og er nok slet ikke interesseret i en eventuel forlængelse. Evigt skadede Lasse Rise har haft sin mest stabile sæson længe (det behøver så ikke sige så meget).

Hans talent kender alle, og en kortere kontraktforlængelse er ikke utænkelig, men ellers søger han nok mod en af Superliga-oprykkerne eller 1. division. Mick van Buren har stået en smule stille i lang tid, så han søger givetvis andre steder hen, måske den næstbedste hollandske række, hvor han også blev hentet i sin tid.

Efter mange års tro tjeneste stopper Jerry Lucena karrieren. (Foto: Niels Husted/Polfoto)
Efter mange års tro tjeneste stopper Jerry Lucena karrieren. (Foto: Niels Husted/Polfoto)

 

***

 

AaB

Kontraktudløb:
Mathias Thrane
Asger Bust
Rasmus Jönsson

Mathias Thrane, der efter en prøvetræning blev hentet i 2. division, stopper i AaB til sommer, og hans fremtid kan ligge i en mindre Superliga-klub, men nok mere sandsynligt i 1. division.

Den 19-årige midtbanespiller Asger Bust har endnu ikke fået debut, så det indikerer, at klubben ikke tror på ham, mens man nok er noget mere opsatte på at forlænge med Rasmus Jönsson, som i denne sæson har lagt skaderne bag sig og måske derfor vil jagte et større klubskifte.

Kan AaB holde på Rasmus Jönsson? (Foto: René Schütze)
Kan AaB holde på Rasmus Jönsson? (Foto: René Schütze)

 

***

 

FC Nordsjælland

Kontraktudløb:
Andreas Maxsø
Jonathan Vervoort
Martin Vingaard

Andreas Maxsø er skoleeksemplet på FCN's talentudviklingsfilosofi, og i Farum er man nok trætte af ikke at få penge for centerforsvareren.

Han skulle nemlig ligge i forhandlinger med portugisiske Braga, og et udlandsskifte har længe luret - og skulle det glippe, står større danske klubber givetvis klar med åbne arme.

Det tidligere Anderlecht-talent Vervoort spillede sine otte eneste minutter for FCN tilbage i november og må være færdig i klubben, mens det er helt åbent, hvor Martin Vingaards fremtid ligger, efter han i FCN har bevist, at han er kommet helt ovenpå siden sin korsbåndsskade.

Andreas Maxsø står foran et skifte til en større klub. (Foto: Jens Dresling)
Andreas Maxsø står foran et skifte til en større klub. (Foto: Jens Dresling)


***

 

Viborg FF

Kontraktudløb:
Christopher Poulsen
Jakob Egeris
Antonio Stankov
Jeff Mensah
Nicholas Gotfredsen
Sebastian Andersen

Det er allerede kendt, at 35-årige Christopher Poulsen stopper i Viborg til sommer, og et karrierestop lurer.

Det er også sikkert og vist, at Jeff Mensah skal søge nye græsgange, mens de tidligere førsteholdsspillere Stankov og Gotfredsen har været lejet ud til 1. divisionsklubber og næppe heller vurderes til at have niveauet til Superligaen.

Jakob Egeris har været meget skadet, men har på grund af skader og karantæner været på holdet for nylig. Det ligner dog også et farvel til ham, mens en forlængelse med Sebastian Andersen ikke er usandsynlig. For begge spillere kan en fremtid i en anden Superliga-klub godt ses.

Christopher Poulsen stopper ved sæsonens slutning. (Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto)
Christopher Poulsen stopper ved sæsonens slutning. (Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto)
 

 

***

 

FC København

Kontraktudløb:
Kris Stadsgaard
Mikael Antonsson
Julian Kristoffersen

Kris Stadsgaard har gennem længere tid trænet med klubbens U/ 19-hold og har ingen fremtid i FCK. På grund af sin lange skadespause kan han næppe få mere end en kort kontrakt i en mindre Superliga-klub.

Snart 35-årige Mikael Antonsson kæmper aktuelt også med skader og misser EM, ligesom han undlod at udnytte en option til at forlænge sin kontrakt med ét år. Han har dog selv udtalt, at han tror på, at parterne stadig kan blive enige, hvis interessen er der.

Den store, 19-årige norske angriber Julian Kristoffersen fik i foråret debut for FCK. En forlængelse og en udlejning til en Superliga-oprykker er ikke utænkeligt.

Mikael Antonsson har været plaget af mange skader, men han tror på, at han stadig kan få forlænget sin kontrakt. (Foto: Ole Steen)
Mikael Antonsson har været plaget af mange skader, men han tror på, at han stadig kan få forlænget sin kontrakt. (Foto: Ole Steen)
 

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere